Af Ritzau - 24/03-17 16:57

Trumps sundhedsreform rykker nærmere afstemningTrumps sundhedsreform rykker nærmere afstemning

Det er stadig uklart, om formanden for Repræsentanternes Hus har stemmer nok til at få sundhedsreform igennem.

storybild

To republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, Pete Sessions fra Texas (t.v.) og Tom Cole fra Oklahoma (t.h.) under et møde fredag morgen om den sundhedsreform, som formentlig vil komme til afstemning fredag aften. (Billede: Reuters/Jonathan Ernst)

Medlemmerne af Repræsentanternes Hus i Washington har fredag eftermiddag banet vej for en debat og afstemning om at fjerne og erstatte den såkaldte Obamacare.

Den endelige afstemning om Trumps sundhedsreform ventes at finde sted kort før klokken 22 dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var meningen, at afstemningen skulle have fundet sted allerede torsdag. Men Republikanerne udskød afstemningen, fordi forslaget torsdag endnu ikke havde tilstrækkeligt med opbakning til at kunne blive vedtaget.

Det er stadig ikke klart, om formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, og hans partifæller fredag har skaffet tilstrækkeligt med opbakning til, at forslaget kan vedtages.

Tv-stationen CBS News har fredag eftermiddag dansk tid talt mindst 35 republikanere, der stadig er imod forslaget og ventes at stemme imod.

Republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus. Men hvis 21 eller flere medlemmer af partiet stemmer imod forslaget, er der ikke stemmer nok.

Det er ventet, at samtlige demokrater i Repræsentanternes Hus vil stemme imod.

Ifølge Washington Post har præsident Donald Trump torsdag aften givet sine partifæller i Repræsentanternes Hus et ultimatum.

Præsidenten har krævet, at afstemningen finder sted fredag.

Skulle reformen blive vedtaget i Repræsentanters Hus, venter en endnu større forhindring i Senatet. Her har loven formentlig ikke flertal.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx