Af - 12/09-14 13:18; Opdateret: 12/09-14 13:29

Pistorius' mareridt: Så hårde er de sydafrikanske fængslerPistorius' mareridt: Så hårde er de sydafrikanske fængsler

Dommen for uagtsomt manddrab sender måske Oscar Pistorius 15 i fængsel.

storybild

Oscar Pistorius risikerer at tilbringe mange år i et fængsel. Her er det Zonderwater Prison. Billede: Wikimedia Commons (Billede: Polfoto)

Atletikstjernen Oscar Pistorius blev fredag kendt skyldig i uagtsomt manddrab for at have skudt sin kæreste Reeva Steenkamp.

Strafudmålingen har ikke fundet sted endnu. Dommen kan give en betinget straf, men kan i værste fald også betyde 15 års fængsel.

Ender den engang så populære stjerne bag tremmer, er det et notorisk hårdt fængselssystem, der venter ham.

Indtil videre bor Oscar Pistorius dog hos sin onkel, da det lykkedes at få kautionen forlænget.

En rapport fra en statslig nedsat kommission i Sydafrika fastslog i 2012, at der var massive problemer på en række områder i landets 236 fængsler.

Pistorius skyldig i uagtsomt manddrab: Slipper for fængsel indtil strafudmåling
Pistorius skyldig i uagtsomt manddrab: Slipper for fængsel indtil strafudmåling

Eksempelvis er der ingen officiel politik i forhold til at forhindre seksuelle overgreb.

Det har betydet, at staten ifølge det sydafrikanske medie Mail & Guardian skylder 4,5 millioner rand svarende til 24 millioner kroner til fanger, som er blevet forulempet seksuelt i fængslerne.

Ikke seng til alle
Fængslerne i Sydafrika har især store problemer med overbelastning. Derfor deler to til tre mænd ofte celle, mens op til 40 personer nogle steder deler samme fællescelle. Det er dobbelt så mange, som de er beregnet til.

En talsmand fra en lokal interesseorganisation fortæller til CNN, hvor galt det står til.

- Vi har hørt om en person, som i det første år sov på gulvet, hvorefter han steg i graderne og fik en køjeseng, lyder det.

Pistorius-eks afslører vanvittige hemmeligheder inden dom
Pistorius-eks afslører vanvittige hemmeligheder inden dom

Hverdagen i fængslerne forløber i langt hovedparten af tiden i cellerne.

Således er det normalt, at fanger tilbringer 23 timer i døgnet på de samme få kvadratmeter.

Unaturlige dødsfald
I 2011 var der 47 'unaturlige dødsfald' i fængslerne, herunder 12 mord. Fire af disse skete som følge af vold fra fængselsbetjentene.

Der er generelt problemer med vold i fængslerne. Også fra de ansatte, som ikke altid holder sig til reglementet.

Således er 17 procent af overfald i fængslerne begået af de ansatte, hedder det i kommissionens rapport.

Selvmord tegner sig for størstedelen af de unaturlige dødsfald.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx