Af Amalie Abildgaard - 28/11-17 10:23

Meteorolog har gjort foruroligende opdagelse: Det er kun et spørgsmål om tid Meteorolog har gjort foruroligende opdagelse: Det er kun et spørgsmål om tid

- Ødelæggelsen vil være 'ustoppelig', siger eksperten.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Michael Bothager)

Det er kun et spørgsmål om tid, før to store gletschere 600 kilometer syd for Sydamerika smelter. Det mener den amerikanske meterolog Eric Holthaus.

Gletscherne i Pine Island Bay er to af de største og hurtigste smeltende i Antarktis.

Ifølge den amerikansk meterolog fungerer gletscherne som en prop, der holder enorme mængder sne og is samlet under havet. Hvis de smelter, vil det ifølge Eric Holthaus betyde, at havniveauet vil stige med tre meter.

Det er et centralt spørgsmål i klimaforskningen at finde ud af, hvor hurtigt disse ismasser smelter. Forskere er derfor i gang med nu at se på tidligere istider, hvor temperaturen matchede den, vi har i dag.

Her har forskerne ifølge Dagbladet.no fundet ud af, at Pine Island Bay før er kollapset ved temperaturer, som vi har i dag.

»Når de begynder at falde sammen, vil ødelæggelsen være ustoppelig,« mener Holthaus.

Ifølge Holthaus vil det mulige sammenbrud af Pine Island og Thwaites være starten på en katastrofe. Store isbjerge vil følge strømmen væk fra Antarktis, og i hele verden vil bølgerne stige og gradvist ødelægge kystbyerne og skabe massive oversvømmelser.

Holthaus mener, at det vil tage 20 år fra gletscherne kollapser - til at vandstanden stiger.

Klimaforsker Tamsin Edwards siger i The Guardian, at hun er glad for, at Eric Holthaus skriver om et tema, der både er rigtigt og vigtigt. Hun er dog noget kritisk over Holthaus' vinkel:

»Jeg tror, ​​han er for pessimistisk, og jeg tror, ​​at hans artikel overdriver muligheden for en katastrofe,« siger Tamsin Edwards til det britiske medie.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx