Af Ritzau - 19/12-16 04:37

Cuba slår hårdt ned på dissidenter efter Castros dødCuba slår hårdt ned på dissidenter efter Castros død

Ifølge dissidenter har styret i Cuba slået hårdt ned på deres aktiviteter, efter Fidel Castro døde i november.

storybild

Kvinder i Hvidt er i årevis blevet betragtet som en af de eneste grupper af utilfredse cubanere, der jævnligt har fået lov at demonstrere. Her ses gruppen under en demonstration i 2005. (Billede: Scanpix/Adalberto Roque)

Myndigheder og autoriteter i Cuba har siden landsikonet Fidel Castros død foretaget anholdelser, afholdt folk fra at demonstrere og tilbageholdt en amerikansk menneskerettighedsadvokat.

Det er styrets første større tiltag mod dissidenter, siden Castro døde i november.

- Der var en samlet operation klokken 6 i Santiago og Palma Soriano. De (myndighederne, red.) gennemsøgte fire hjem, og vi har indtil videre noteret 42 angivelige anholdelser. 20 i Santiago, 12 i Palma og ti i Havana, siger Jose Daniel Ferrer, der er formand for Cubas Patriotiske Forbund.

Ferrer har selv beordret demonstrationer, der har til formål at lægge pres på styret for at få løsladt politiske fanger.

Cubas præsident, Raul Castro, påstår, at der ikke er politiske fanger i landet - kun kriminelle.

I Havana har den velkendte organisation Kvinder i Hvidt ifølge organisationen selv fået tilbageholdt 20 aktivister. Det var meningen, at aktivisterne skulle på en ugentlig march i protest mod fængsling af familiemedlemmer.

- Mindst 20 hjem blev blokeret for at forhindre os i at marchere i dag, siger gruppens leder, Berta Soler.

Kvinder i Hvidt er ellers i årevis blevet betragtet som en af de eneste grupper af utilfredse cubanere, der jævnligt har fået lov at demonstrere.

Den amerikanske jurist Kimberley Motley blev tilbageholdt fredag sammen med to cubanske aktivister. De tre skulle have aflagt en indsat aktivist et visit.

Hun er dog blevet løsladt igen.

USA og Cuba genoprettede diplomatiske bånd i juli 2015. Det skete efter mere end et halvt århundredes brud.

På trods af tilnærmelser mellem de tidligere dødsfjender har amerikanerne endnu ikke løftet det økonomiske embargo, som Cuba har været underlagt siden 1962.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Højesteret udviser LTF-medlem med...
bt.dk
Se de værste: Sigrid kritiserede...
bt.dk
DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Stort dansk firma advarer: Svar ikke...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx