04/11-17 18:02

Indoneser anholdt for at smugle brændstof til ItalienIndoneser anholdt for at smugle brændstof til Italien

En ung skibskaptajn er anholdt for at at smugle diesel fra Libyen til Italien. 100 ton brændstof beslaglagt.

storybild

Indonesisk skibskaptajn anholdt for at smugle brændstof fra Libyen til Italien. Det menes, at illegal brændstof er med til at finansiere militser i den libyske borgerkrig. Scanpix/Mahmud Turkia (arkiv)

Rom. En 25-årig mand fra Indonesien er anholdt af italiensk politi for at smugle diesel fra Libyen til Italien.

Der er beslaglagt mere end 100 ton brændstof.

Den anholdte mand er kaptajn på smuglerskibet, og de italienske myndigheder sætter ham i forbindelse med smugleri og hvidvask af penge.

I en erklæring fra politiet oplyses det, at myndighederne opbragte et skib 26. oktober i farvandet ved Sicilien. Kaptajnen var den 25-årige indoneser.

På skibet fandt de over 100 ton brændstof og også et stort parti smuglercigaretter.

Skibet havde yderligere fire besætningsmedlemmer - også fra Indonesien - men de er ikke anholdt.

Myndighederne siger, at skibet var afsejlet fra Libyen.

Men det er ikke klart, hvor olien mere præcist kommer fra, eller hvem der skulle købe det.

Salg af illegal brændstof er en af hovedindtægtskilderne for militserne, der kæmper i Libyens borgerkrig, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I oktober anholdt politiet på Sicilien seks personer, herunder en mistænkt mafiamand, og udsendte anholdelsesbegæringer på yderligere tre personer.

Gruppen mistænkes for at drive en smuglerring, hvor smuglerbrændstof fra Libyen sælges til benzinstationer i Italien og andre steder i Europa.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx