09/01-18 19:17

Ecuador søger en mægler til at få Assange ud af ambassadeEcuador søger en mægler til at få Assange ud af ambassade

Ecuador ønsker løst sag om Wikileaks-stifter, der i fem et halvt år har søgt tilflugt på ambassade i London.

storybild

Julian Assange har siden sommeren 2012 søgt tilflugt på Ecuadors ambassade i London af frygt for at blive udleveret til USA. På intet tidspunkt har han været uden for ambassaden. Scanpix/Justin Tallis/arkiv

Quito. Ecuador søger en mægler til at løse en "uholdbar" situation med Wikileaks-stifteren Julian Assange.

Det siger Ecuadors udenrigsminister, Maria Fernanda Espinosa.

Assange har siden sommeren 2012 søgt tilflugt på Ecuadors ambassade i Storbritannien af frygt for at blive udleveret til USA.

I første omgang har han forsøgt at afværge at blive udleveret til Sverige. Her har han været sigtet for seksuelt at have krænket to kvinder. Han har frygtet, at svenskerne ville udlevere ham til USA.

I USA er han eftersøgt i forbindelse med, at WikiLeaks i 2010 offentliggjorde flere hundrede tusinde hemmelige dokumenter om USA's krigsførelse i Irak.

- Ingen løsning kan findes uden internationalt samarbejde og samarbejde fra Storbritanniens side, og de har også vist sig interesseret i at finde en udvej, siger Espinosa på et pressemøde for udenlandske journalister i Quito.

Det er første gang, at Ecuador har foreslået mægling for at få sagen løst. Men det har gennem længere tid stået klart, at Ecuador er opsat på at få Assange ud af ambassaden i London.

De svenske myndigheder droppede sidste år sagen mod ham. Men han risikerer at blive anholdt i Storbritannien for at have overtrådt betingelserne for kaution i 2012.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx