Af Ritzau - 23/12-16 12:12; Opdateret: 23/12-16 12:45

Putin: Hacking i USA afslører manipulationPutin: Hacking i USA afslører manipulation

Den russiske præsident mener ikke, at det er vigtigt, hvem der stod bag hacking af Det Demokratiske Parti.

storybild

Den russiske præsident, Vladimir Putin, afholder fredag sit årlige pressemøde. (Billede: Reuters/Sergei Karpukhin)

Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters på sit årlige pressemøde fredag, at det er uden betydning, hvem der hackede Det Demokratiske Parti i USA.

- Det vigtige er kernen i den information, som hackerne leverede til offentligheden, siger han.

Han mener, at hacket afslørede, at den offentlige mening blev manipuleret af Demokraterne.

Ifølge amerikanske efterretningstjenester stod russiske hackere bag et angreb mod Det Demokratiske Parti, der fandt sted i løbet af sommeren.

Hackerne skaffede sig adgang til en række e-mails, som senere blev lækket via WikiLeaks.

Kilder i både forbundspolitiet FBI og efterretningstjenesten CIA mener, at formålet med hackerangrebet var at forsøge at føre Donald Trump til valgsejr.

Rusland har gentagne gange afvist beskyldningerne om, at de skulle stå bag hackerangrebet.

Præsident Putin siger ifølge nyhedsbureauet AFP på pressemødet, at ingen ud over Rusland troede på, at Donald Trump kunne vinde valget.

Han kommenterede også, hvad han synes om den sympati, som nogle amerikanere har tilkendegivet over for ham.

- Det betyder, at en stor del af den amerikanske befolkning har det samme syn på, hvordan verden burde være og hvilke farer og problemer, vi deler, siger han.

- Det er godt, at der er mennesker, der sympatiserer med vores forståelse af traditionelle værdier.

Ifølge præsidenten er det et godt udgangspunkt for at bygge relationer op mellem USA og Rusland.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
Efter tv-dokumentar: Direktør stopper...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx