Af Mathias Tuxen - 19/09-17 08:27

Julie fik en skræmmende seddel i hånden i toget: Så kom hun i tanke om et trick fra tvJulie fik en skræmmende seddel i hånden i toget: Så kom hun i tanke om et trick fra tv

'To pistoler peger på dig lige nu'.

storybild

Screenshot: Twitter Julie Dragland

Lørdag eftermiddag sad amerikanske Julie Dragland i toget og passede sig selv, som hun plejer. Bagfra rakte en person hende pludselig en lille, håndskrevet seddel.

'To pistoler peger på dig lige nu. Hvis du vil overleve, skal du aflevere din pung og din telefon NU. Og du skal ikke vende dig rundt,' stod der skrevet på den linjerede seddel med rød kuglepen.

'Vær diskret, og vend dig ikke om, indtil du har forladt Civic Center (et togstop på ruten, red.), og du vil overleve,' stod der desuden skrevet på papirlappen.

Normalt ville 32-årige Julie Dragland, der bor i den amerikanske storby San Francisco, følge sin egen regel om at aflevere værdigenstandene og beskytte sig selv i den slags situation. Det fortæller hun til San Francisco Chronicle.

Midt i den dramatiske - og potentielt farlige - situation valgte hun dog i stedet alt andet, end den oplagte og sikre løsning. Hun gjorde det, som hun havde lært fra den kendte tv-serie 'I lovens navn' (Law & Order).

Da hun læste sedlen, gik hun i panik. Hun vidste ikke, hvem der var lige bag hende, men hun ønskede heller ikke at overgive alle sine ting uden videre, forklarer hun.

Først forsøgte Julie Dragland derfor at mumle 'hjælp' til en mand, der stod tæt på hende, men han forlod toget uden at reagere på det. Dernæst fulgte en mere alternativ løsning på et røveri ved højlys dag.

»Jeg så formentlig meget underlig ud. Jeg faldt sidelæns og begyndte at ryste og græde. Jeg lukkede mine øjne og fortsatte endnu højere, så folk ville opdage det,« siger hun.

»Jeg tror, jeg gjorde det, fordi jeg har set en masse 'I lovens navn'. Jeg tror, at jeg så den reaktion i et afsnit. Jeg var meget imponeret over mig selv.«

Kort efter kom et par, der sad i nærheden af hende i toget, over for at se, hvad der skete med Julie Dragland, der efterlignede et anfald af en slags, og som hurtigt rakte dem noten med den røde skrift.

Gerningsmanden var dog allerede forsvundet ud af toget på det tidspunkt.

Siden har politiet ifølge San Francisco Chronicle ikke fundet en bevæbnet person på overvågningsbillederne ligesom Julie Dragland selv ikke så personen bag hende.

Et opslag delt af Julie Dragland (@thejild) den

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx