Af Ritzau - 18/01-17 07:12; Opdateret: 18/01-17 13:28

Rusland forlænger Snowdens ophold og advokat taler om pasRusland forlænger Snowdens ophold og advokat taler om pas

En talsmand for Ruslands præsident bekræfter, at man har forlænget Edward Snowdens ophold.

storybild

Snowden oplyser krav til at søge russisk statsborgerskab næste år, siger hans advokat. Whistlebloweren har fået forlænget sit ophold i Rusland med tre år. (Billede: Reuters/© Marcos Brindicci / Reuters)

Edward Snowden er velkommen til at blive i sit nuværende eksil i Rusland i yderligere "nogle år".

Den amerikanske whistleblower søgte ophold i landet i 2014 under en flugt fra amerikanske myndigheder.

Snowdens advokat siger til det statslige nyhedsbureau Ria, at han næste år opfylder kravene til at søge statsborgerskab.

Ifølge advokaten er hans midlertidige opholdstilladelse forlænget med tre år.

Dmitrij Peskov, som er talsmand for den russiske præsident, har ifølge nyhedsbureauet Tass bekræftet, at whistleblowerens ophold er blevet forlænget.

Edward Snowden blev kendt, da han via sit arbejde i den amerikanske efterretningstjeneste NSA delte fortrolige oplysninger med offentligheden.

Han flygtede først til Hongkong, hvor han mødtes med den amerikanske journalist Glenn Greenwald og filmmageren Laura Poitras.

I flere måneder kunne de løbende afsløre fortrolige oplysninger fra den amerikanske efterretningstjeneste.

Senere flygtede Snowden videre til Rusland, hvor han efter en måneds ophold i en lufthavn i Moskva fik midlertidig opholdstilladelse.

Nyheden om Edward Snowden kommer, dagen efter at USA's afgående præsident, Barack Obama, har besluttet at forkorte en fængselsstraf for en anden whistleblower - Chelsea Manning.

Manning blev i 2013 idømt en fængselsstraf på 35 år for spionage og for at have lækket 700.000 fortrolige dokumenter blandt andet om krigene i Irak og Afghanistan.

Snowden, som havde appelleret til netop at forkorte Mannings straf, takker Obama.

På Twitter har Snowden skrevet:

- Lad det være sagt oprigtigt og med et godt hjerte: Tak, Obama.

Manning, som har skiftet køn, og som tidligere hed Bradley til fornavn, er en fri kvinde 17. maj. Hun blev anholdt i maj 2010 i Kuwait.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx