Af - 22/09-14 20:29

Emma Watson: Feminister er ikke aggressive mandehadereEmma Watson: Feminister er ikke aggressive mandehadere

Skuespilleren Emma Watson "sprang ud" som feminist i en tale i FN-bygningen. Forkvinden for Kvinfo kalder talen både "progressiv og personlig".

storybild

(Billede: Polfoto)

Den 24-årige skuespiller Emma Watson bliver hyldet for sin første tale som FN Women Goodwill Ambassador.

I talen, som hun holdt i forbindelse med lanceringen af ligestillingskampagnen HeForShe, afslører hun blandt andet, at hun selv blev feminist, efter hun blev kaldt 'bossy', fordi hun som otte-årig drømte om at instruere klassens teaterstykker. Det samme skete ikke for drengene.

- Jeg besluttede mig for, at jeg var feminist, og det virkede ukompliceret for mig. Men min seneste research har vist mig, at feminisme er blevet et upopulært ord.
Jeg er åbenbart en af de kvinder, hvis udtryk ses som værende for stærkt, for aggressivt, isolerende, anti-mænd og utiltrækkende, fortæller hun i talen.

Men HeForShe-kampagnen er i høj grad også rettet mod mænd:

- Ligestilling er også jeres anliggende, lyder det fra Watson, der påpeger flere områder, hvor mænd ikke er ligestillet.

Watson viste også selvironi i talen:

- Du tænker måske: Hvem er hende ”Harry Potter”-pigen? Og hvad laver hun oppe på scenen i FN-bygningen? Det er et godt spørgsmål, og tro mig, jeg har stillet mig selv det samme spørgsmål. Jeg ved ikke, om jeg er kvalificeret til at være her. Det eneste jeg ved, er, at jeg er optaget af dette problem. Og jeg vil gerne gøre det bedre.

Nina Groes, der er forkvinde for Kvinfo, kalder Watsons tale for ”både progressiv og personlig”.

- Jeg synes, den sætter en ny dagsorden. Den også henvender sig til mænd og siger, at det er en emne for alle og handler om lige rettigheder, fortæller hun til metroxpress.

Hvorfor er det vigtigt, at en ung skuepiller udråber sig selv som feminist?

- Fordi hun er rollemodel for millioner af unge piger. Og når hun så gør det så begavet og nærværende, så det er det ekstra sejt.

Kan du nikke genkendende til, at ordet feminist har fået en dårlig klang?

- Ja, men jeg tror, det er ved at vende, og at flere indser, at feminisme handler om lige muligheder for drenge og piger, mænd og kvinder. At vi ikke putter hinanden i kasser, men at feminisme er et moderne frihedsbudskab, der appellerer til alle.

Du kan se hele Emma Watsons tale her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx