Af Maria Christine Madsen - 03/04-17 10:34; Opdateret: 03/04-17 11:07

Bryder med traditionen: Her er Obama-familiens nye livBryder med traditionen: Her er Obama-familiens nye liv

Otte hektiske år havde Barack Obama, mens han sad i Det Hvide Hus. Nu har han skiftet de stive jakkesæt ud med badetøj og jeans og lever et indtil videre tilbagetrukket liv - som dog samtidig bryder med traditionen.

Bildstrecke im Grossformat »

Sammen med sin hustru - Michelle - døtrene Malia og Sasha og familiens to hunde, Bo og Sunny, flyttede Barack Obama den 20. januar i år ud af Det Hvide Hus, mens jobbet som verdens mægtigste mand gik videre til den republikanske præsident Donald Trump.

Men hvor andre tidligere præsidenter ofte med det samme er flyttet langt væk fra det politiske centrum i Washington, er Barack Obama blevet boende. Blot tre kilometer fra familiens forrige adresse.

Løkke inden møde med Trump: USA kan regne med os
Løkke inden møde med Trump: USA kan regne med os

Og det bryder dermed med traditionen, siger USA-eksperten Ole Moen til det norske medie Dagbladet.

- Obama bryder med traditionen, ved at han bliver i Washington. Sædvanligvis flygter de afgående præsidenter ud af byen og trækker sig tilbage, siger han.

Har holdt flere ferier

Blandt andet forlod den tidligere præsident George W. Bush Det Hvide Hus, mens han lå lavt i meningsmålingerne, hvorefter han trak sig tilbage i Dallas for at skrive en erindringsbog og begynde at male, mens den tidligere præsident Bill Clinton flyttede til New York, hvor han gjorde det til sin mission at arbejde for sin families fond og støtte sin hustrus - Hillary Clintons - politiske karriere.

Samme træk har Barack Obama altså ikke lavet.

Derimod er han sammen med familien flyttet ind i en teglstensvilla på 760 kvadratmeter i den eksklusive bydel Kalorama i Washington DC. Huset, som blandt andet indeholder ni soveværelser, to køkkener, en pejsestue og kontor, skal være familien hjem de næste godt tre år, mens den yngste datter - Sasha på 15 år - bliver færdig med sin gymnasieuddannelse.

Det er dog ikke meget, man indtil videre har kunnet se familien i området. For at komme væk fra mediernes søgelys har de taget af sted på flere ferier siden januar - blandt andet til Palm Springs, Caribien og Hawaii.

- De forsøger stadig at komme sig efter en ekstremt intens periode, fortæller en anonym tidligere West Wing-medarbejder til mediet Independent og fortsætter:

- Det begyndte ikke bare for otte år siden, mens fra hans tale i 2004 til konventet, og siden er det ikke stoppet. Det har været som 12 år med ekstremt intens stress, politisk aktivitet, undersøgelse og ansvar som national leder. Det har været et tungt læs for dem begge (Barack og Michelle Obama, red.).

Vil gerne skrive en bog

Da Barack Obama i januar holdt sin sidste tale som siddende præsident, løftede han også lidt af sløret for, hvordan de næste år kommer til at se ud for hans vedkommende.

- Jeg vil gerne være en smule stille, ikke høre mig selv tale så pokkers meget,« sagde Obama ifølge Washington Times og tilføjede:

Republikansk komitéformand afviser Trump-anklage mod Obama
Republikansk komitéformand afviser Trump-anklage mod Obama

- Det er vigtigt for mig at tage noget tid til at bearbejde denne fantastiske oplevelse, som vi har været igennem. Jeg vil gerne skrive. Jeg vil gerne tilbringe tid med mine piger. Det er mine prioriterer i år.

I begyndelsen af marts kom det frem, at den tidligere præsident og hans førstedame har underskrevet en bogkontrakt med forlaget Penguin Random House.

Der er dog forskellige meninger om, hvorvidt Barack Obama har tænkt sig at blive i Washington, når Sasha er færdig med gymnasiet i sommeren 2019, eller om de måske til den tid vil flytte tilbage til hjembyen Chicago.

Vil måske vende tilbage næste år

Ifølge USA-eksperten Ole Moen kan der være flere grunde til, hvorfor Obama er blevet i den politiske by.

Trump fastholder påstand om Obama-aflytning under valgkamp
Trump fastholder påstand om Obama-aflytning under valgkamp

- Jeg tror, der er flere grunde til, at han er blevet boende der. Han vil nok være med på at arbejde for at styrke partiet i delstaterne, tror jeg. Det betyder, at han har interesse i at være tæt på der, hvor politikken sker i magtens centrum, siger han.

Samtidig henviser han også til Barack Obamas endnu unge alder på 55 år.

- Vi må huske, at det er en meget ung mand, der er gået af nu. Han er i sin bedste alder. Det betyder, at han hverken er for gammel eller for udbrændt til at slutte i politik. Han har en overgang nu, hvor han hygger sig og ser, at livet er dejligt, men jeg tror, at vi ser ham i offentligheden igen allerede til næste år. 2018 er et vigtigt år med delstatsvalg, siger Ole Moen.

Nu er det officielt: Her er sandheden om Trumps indsættelse
Nu er det officielt: Her er sandheden om Trumps indsættelse

LÆS OGSÅ: Trump retter stort angreb mod Obama

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx