Af - 12/09-13 15:37; Opdateret: 12/09-13 16:37

Hamster styrer kæmpelastbil på stejl bjergskråningHamster styrer kæmpelastbil på stejl bjergskråning

En hamster ved navn 'Charlie' udviser seriøse køreevner, da den styrer en gigantisk Volvo-truck henover en stejl bjergskråning.

Kan en hamster på 200 gram styre en tonstung Volvo FMX-truck?

Umiddelbart, lyder det utænkeligt.

Med mindre man hedder 'Charlie' - Charlie The Hamster.

LÆS OGSÅ: Vanvittig video: Bil undviger kæmpesten

I En PR-video for Volvo Trucks viser den lille lodne fyr, hvordan man styrer en tonstung lastbil ud af et stenbrudsområde via en smal grusvej. Simpelthen for at illustrere, hvor let det er at manøvrere den 15 ton tunge lastvogn.

- Jeg ved det er svært at tro på, at en hamster kan køre en lastvogn, men hamsteren Charlie gjorde det. Hvad du ser i filmen er virkeligt, siger Lars Terling, Vice President Marketing Communication, Volvo Trucks.

PR-videoen med hamsteren Charlie er andet led i en viral kampagne, hvor Volvo præsenterer en række video-stunts, der skal sætte fokus på blandt andet holdbarhed og køreevner.

I sidste uge udgav Volvo Trucks teaseren 'The Hook’, som har over 2 millioner visninger på YouTube.

LÆS OGSÅ: Hvordan overlever man dette vanvid?

Ifølge Volvo er Hamsteren Charlie nøje udvalgt gennem en grundig optagelsesprøve og har forud for testen gennemgået adskillige ugers træning. Birollen spilles af præcisionskører Seon Rogers, som har fødderne på pedalerne og en gulerod i hånden for at afholde Charlie fra at køre dem over kanten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx