Af Ritzau - 05/10-17 15:52; Opdateret: 05/10-17 17:13

Fransk politi fandt sprængladning i bil i ParisFransk politi fandt sprængladning i bil i Paris

De franske myndigheder har ingen oplysninger om, hvor den primitive bombe skulle være brugt.

Fransk politi har fundet en primitiv bilbombe under en lastbil i det nordøstlige Paris, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lastbilen tilhører den fransk-schweiziske cementgigant LafargeHolcim og blev fundet i Paris' 19. arrondissement, der er et distrikt med mange arbejdere.

De franske myndigheder har ingen oplysninger om, hvilke mål den primitive bombe havde til formål at blive blevet brugt mod.

- Arbejdere opdagede benzinkanderne, da de var på vej på arbejde, siger politikilder, som oplyser, at hele området er blevet afspærret.

Bomberyddere er blevet sendt til stedet.

Hændelsen kommer efter, at der lørdag blev fundet flere gasbeholdere og en mobiltelefondetonator i det vestlige Paris.

Men politikilder oplyser, at der næppe er en sammenhæng mellem de to fund.

Seks personer blev anholdt for gasbeholderne, der blev fundet lørdag i en bygning i et velhavende kvarter.

Blandt de anholdte er to personer, der overvåges for islamisk ekstremisme.

Også i september sidste år, blev der fundet gasbeholdere nær Notre Dame katedralen i det centrale Paris.

Flere kvinder blev dengang anholdt. De handlede ud fra ordre fra Islamisk Stat om at gennemføre et angreb.

Frankrig har oplevet adskillige angreb de seneste år af personer, der er tilhængere af militant islamisme.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx