30/03-14 19:48

Arkæologer løser makabert mysterium i LondonArkæologer løser makabert mysterium i London

660 år gammelt mysterium i London løst. Gravplads for titusindvis af mennesker fundet. Den sorte død tog dem

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Et gammelt mysterium i den britiske hovedstad, London, har fundet sin løsning.

Dna-prøver viser, at en kæmpe gravplads, som ingen har været i stand til at finde, nu faktisk er lokaliseret.

Gravpladsen rummer titusindvis af mennesker, der døde af pest, eller den sorte død, som hærgede i Europa og også i England i Middelalderen.

Gennembruddet for arkæologerne kom i fjor, da 13 lig blev fundet under udgravninger til den nye jernbanelinje, Crossrail.

Det er Europas største infrastrukturprojekt og er en 118 kilometer lang jernbane gennem London og det sydøstlige England..

Senere fandt arkæologer yderligere 12 lig, og i juli skal der foretages yderligere udgravninger på stedet.

Men det var først søndag, at dna-resultatet var der - eller da blev det først meddelt offentligheden.

- Analyser af Crossrail-fundet har afsløret ekstraordinære informationer, der sætter os i stand til at løse et 660 år gammelt mysterium, siger Jay Carver, chefarkæolog på Crossrail-projektet.

- Opdagelsen er et stort og vigtigt skridt for at dokumentere og forstå Europas mest ødelæggende pandemi. Før Crossrail-fundet kunne arkæologer ikke bekræfte historien, siger han.

Den sorte død brød ud i England i 1348 og dræbte omkring en tredjedel af befolkningen i England.

Nogle oplysninger siger, at i den gravplads, der nu er fundet i Londons Farringdon distrikt, kan der være op til 50.000 mennesker begravet.

En del af ofrene blev begravet i perioden 1348-50, andre i begyndelsen til midten af 1400-tallet.

Denne gravplads var en af to områder, hvor de mange ofre blev begravet.

Det var bakterien Yersinia pestis, som forårsagede pest, der ifølge det norske nyhedsbureau NTB tog livet af op til 75 millioner mennesker i Asien og Europa.


/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx