Af - 22/08-14 12:18; Opdateret: 22/08-14 12:49

- Jeg var 5 cm fra at dø- Jeg var 5 cm fra at dø

En 55-årig svensk mand blev ramt af en golfbold lige i hovedet, hvilket kunne være endt fatalt.

storybild

(Billede: Facebook: Joakim Bodén)

Selvom det ikke virker som en speciel farlig sport, så kan golf faktisk være livsfarligt.

En af dem, som har mærket det på egen krop, er svenske Joakim Bodén.

Den 55-årige mand var torsdag i sidste uge ude at spille på Bro Hofs golfbane i det østlige Sverige. Her blev han ramt af en vildfaren golfbold lige i hovedet, skriver VG.

- Jeg var fem cm fra døden eller fra at blive blind. Selv om jeg var uheldig, var det også noget af et held, at jeg ikke blev ramt fem centimeter til den ene eller den anden side. Havde den ramt tindingen, så havde jeg været død eller været en grøntsag. Nu ramte den heldigvis lige midt i panden, fortæller Bodén til VG.

Den uheldige - eller heldige svensker om man vil - nåede ikke at dukke sig for bolden, da vedkommende, som slog til den, ikke råbte 'fore', hvilket ellers er normal praksis at gøre med vildfarende bolde.

- Jeg hørte lyden af bolden et millisekund, inden den ramte, men det gik så stærkt, at jeg ikke nåede at reagere. Da den ramte mig, faldt jeg om, siger den 55-årige svensker.

Derfor vil Joakim Bodén gerne advare andre golfspillere mod lignende episoder ved at opfordre dem til altid at råbe 'fore' klart og tydeligt.

– Men folk skammer sig lidt og tænker vel, at min bold sikkert ikke rammer nogen. Et lavt alibiråb er ikke nok, siger han.

LÆS OGSÅ: Se kronprins Frederik få golf-lektion af kongerne

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx