Af - 08/03-14 10:18

Ældre mand bestiller escortpige – svigerdatter dukker opÆldre mand bestiller escortpige – svigerdatter dukker op

En 40-årig sydamerikansk kvinde havde fortalt sin italienske mand, at hun var stuepige. I virkeligheden viste hun sig at arbejde som escortpige.

storybild

En ældre italiensk mand havnede i en prekær situation, da han bestilte en escortpige, åbnede døren og opdagede, at escortbureauet havde sendt hans søns kæreste. (Billede: Polfoto/ILONA WELLMANN/Wildcard Images/MODELFOTO)

Det lyder som en vandrehistorie, men den er god nok:

En 70 år gammel italiensk mand fra byen Treviso fik sig en gevaldig overraskelse, da han bestilte en escortpige... og hans svigerdatter dukkede op. Den 40-årige sydamerikanske kvinde havde ellers fortalt kæresten og hans familie, at hun arbejdede som stuepige, skriver den italienske lokalavis Il Gazzettino.

De to havde ifølge avisen ikke sex, men til gengæld kom far og søn op at slås i kølvandet på den akavede overraskelse. Sønnen anmeldte faren for vold, og nu ligger de i et retsligt opgør. Det er i den forbindelse, at episoden – der fandt sted for fire år siden – er kommet til offentlighedens kendskab.

Frikendt for at dræbe kvinde, der nægtede samleje
Frikendt for at dræbe kvinde, der nægtede samleje

Far og søn afbrød angiveligt kontakten efter slagsmålet, og dommeren har ifølge Il Gazzettino ikke formået at få de to til at komme til enighed. Derfor er retsmødet blevet udsat i et par måneder, skriver den nordøstitalienske avis.

Om forholdet mellem sønnen og den 40-årige falske stuepige har overlevet, melder historien ikke noget om.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx