Af Niels Pedersen - 30/10-17 20:05

12-årig pige kom hjem fra skole: Da hun så hvem der sad ved bordet, blev hendes fars frygtelige hemmelighed afsløret12-årig pige kom hjem fra skole: Da hun så hvem der sad ved bordet, blev hendes fars frygtelige hemmelighed afsløret

Hun kendte ikke mændene ved bordet.

storybild

Modelfoto

Australske Elisha Rose var 12 år gammel, da hun fik et chok, hun aldrig er kommet sig over.

Det var en vinterdag i 1996, hvor hun som så mange gange før kom hjem efter skole. Men allerede da hun åbnede døren til sine forældres hus i Perth, kunne Elisha Rose se, at noget var galt. Helt galt.

Ved spisebordet sad hendes mor sammen med to mænd, hun ikke kendte. Det viste sig, at de var efterforskere fra drabsafdelingen ved politiet i Sydney. De var i fuld gang med at afhøre moren om Elishas far og den sparsomme kontakt, forældrene havde haft, siden Elisha og moren flyttede til Perth fra netop Sydney i 1993.

Men det var først, da Elisha Rose så nyhederne på tv samme aften, at hun opdagede, hvorfor moren havde fået besøg af politiet. Faren Lindsey Robert Rose havde skjult en frygtelig hemmelighed for sin datter gennem hele hendes barndom: Han var massemorder med fem bestialske mord på samvittigheden.

Nu fortæller Elisha Rose til ABC's Australian Story, hvordan hun har forsøgt at bearbejde chokket og leve med, at hendes far er massemorder.

Efter afsløringen af farens ugerninger blev hun omgående en del af et vidnebeskyttelsesprogram, da politiet frygtede, at hun kunne blive offer for folk, der ville hævne sig på faren. Siden den dag måtte Elisha Rose aldrig færdes alene, men det var ikke det værste, fortæller hun.

»Livet fortsatte trods den store omvæltning, bortset fra at jeg bar en hemmelighed med mig overalt - min far havde dræbt fem personer,« siger Elisha Rose.

LÆS OGSÅ: Stor udvikling: Raket-Madsen ændrer forklaring - ny sigtelse i ubådssagen

Hun var blot fire måneder gammel, da faren indledte sin morderiske løbebane i 1984, hvor han skød Bill Cavanagh og Carmelita Lee i deres hjem. Tre år senere gik det ud over Reynette Holford, som han stak ihjel med en skruetrækker under et røveri, og i 1994 gik han amok på en massageklinik i Sydney. Han skød Fatma Ozanal og og stak Kerrie Pang ihjel, før han satte ild til klinikken i et forsøg på at skjule sine spor.

Til sidst kom politiet dog på sporet af morderen, og i 1997 blev Lindsey Robert Rose anholdt efter mere end et år på flugt. Han indrømmede alle fem mord og adskillige andre forbrydelser og blev i 1998 dømt til fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Men det blev på ingen måde et punktum i sagen for Elisha Rose. Tværtimod.

I takt med at hun blev ældre, blev det sværere og sværere for hende at håndtere sandheden om faren.

»Jo ældre jeg blev, desto mere livserfaring fik jeg, men det førte kun til, at jeg skjulte min fars hemmelighed endnu mere.  Et par af mine bedste venner vidste det, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere det, hvis jeg delte hemmeligheden om min far med venner og kolleger,« siger Elisha Rose.

Hun studerede jura med speciale i kriminalret på universitetet og begyndte at skrive breve til faren og besøgte ham i fængslet i et desperat forsøg på at forstå, hvad han havde gjort. Elisha Rose forsøgte sig også med velgørenhedsarbejde, men sad alligevel tilbage med følelsen af, at det var op til hende at gøre op med farens ugerninger.

Muligheden opstod, da hun en dag blev opsøgt af forfatteren Campbell McConachie, som ville skrive en bog om faren og hans ugerninger. Først da fik hun modet til at stå offentligt frem og fortælle, hvordan farens hemmelighed havde martret hende lige siden den skæbnesvangre vinterdag i 1996.

Det blev til bogen 'The Fatalist' (Fatalisten, red.), der udover samtalerne med Elisha Rose er baseret på 25 interviews med hendes far i det topsikre Supermax-fængsel.

LÆS OGSÅ: Meget forskellige: Ærlig Frederik med sjælden udmelding om forholdet til Joachim

Lindsey Robert Rose var iskold, da forfatteren afslørede, at han ikke ville fremstå i et positivt lys i bogen.

»Det er ok. Jeg dræbte fem personer,« lød det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx