Af - 31/01-17 10:37

Billedet der forvirrer internettet: Her er forklaringen bagBilledet der forvirrer internettet: Her er forklaringen bag

Et billede af 80 falke ombord på et fly har fået alle til at undre sig.

storybild

For lidt benplads, dårlig flymad og nærkontakt med fremmede mennesker. De ubehagelige oplevelser, man må udholde på en flyvetur, er mange, men næste gang du er ude og flyve, kan du i det mindste glæde dig over, at du ikke er på et fly med 80 falke.

Selvom det lyder usandsynligt, så er et billede af netop det - et fly med 80 falke - siden mandag gået viralt. Billede stammer fra internetsiden Reddit, hvor brugeren Lensoo har delt et billede, han angiveligt har fået af sin ven, der er pilot.

'Min kaptajnven har sendt mig dette foto. Saudi prins købte billetter til hans 80 falke', skriver Lensoo i billedteksten til billedet, der siden er blevet opsnappet af medier verden over.

Falcons on a Plane

Siden billedet er gået viralt via Reddit, har en bruger også delt et fire år gammelt foto, som viser, at det altså også i 2013 var kutyme at transportere falke på fly.

Det kan lyde underligt, at man på den måde transporterer jagtfugle i et passagerfly, men i Mellemøsten er det mange steder almindelig praksis at have fugle som en høg eller en falk, som bruges til jagt.

I tråden under Lensoos billede påpeger flere brugere da også, at mange flyselskaber har deciderede regler for at flyve med jagtfugle.

Flyver man med det velrenommerede flyselskab Qatar Airways, er det eksempelvis tilladt at medbringe en falk ombord - det er dog kun tilladt, at fly har seks falke ombord på samme tid, understreger flyselskabet.

Faktisk er det så almindeligt at rejse med jagtfugle, at man kan få et decideret pas til sin jagtfalk - et såkaldt 'green passport', som gør det muligt for jagtfuglene at rejse til Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien, Pakistan, Marokko og Syrien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx