05/08-17 17:51; Opdateret: 05/08-17 19:19

Irans præsident lover at holde fast i atomaftaleIrans præsident lover at holde fast i atomaftale

Præsident Rouhani langer ud efter USA og siger, at det fører destruktiv politik om atomaftale.

storybild

Hassan Rouhani holder et møde med EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, inden en ceremoni i det iranske parlament, hvor han genindsættelse som præsident. Scanpix/Ho

Teheran. Irans præsident, Hassan Rouhani, er lørdag blevet genindsat af parlamentet i Teheran. Her langer han ud efter USA.

Hans genindsættelse som præsident fandt sted efter en jordskredssejr ved valget i maj.

Indsættelsen foregik for øjnene af en række udenlandske gæster. Blandt dem var Federica Mogherini, EU's udenrigspolitiske chef. Hun har lovet at udbygge forbindelserne til det iranske styre, selv om alliancepartneren USA trækker den modsatte vej.

Rouhani mødtes med Mogherini inden højtideligheden i parlamentet.

Her opfordrede han EU til, at der bruges flere kræfter på at bevare atomaftalen mellem det internationale samfund og Iran. Også selv om USA er stærkt kritisk. Den amerikanske kongres vedtog i sidste uge nye sanktioner mod Iran.

- Verden bør vide, at ethvert brud på aftalen vil blive mødt med en samlet reaktion fra den iranske nation og regeringen, sagde han under ceremonien i parlamentssalen ifølge nyhedsbureauet AP.

- De, som har intentioner om at rive aftalen i stykker, skal vide, at de river deres egne politiske liv stykker, siger han videre uden nærmere at komme ind på, hvem han tænker på.

Men i en kommentar tidligere på dagen langede Rouhani ud efter præsident Donald Trumps amerikanske regering.

- Gentagne brud på forpligtelserne fra den amerikanske regering kan være destruktive, mente han.

Trump har tidligere kaldt atomaftalen "elendig", og han har truet med at opsige den.

Nogle af Irans gamle venner, heriblandt Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, var mødt op til præsidentindsættelsen i parlamentet.

Den fandt sted, to dage efter at Rouhani formelt blev anerkendt som valgets vinder af Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei.

Rouhani vandt valget på løfter om flere reformer. Han kritiseres for at lade sig presse af den konservative religiøse fløj ved ikke at have kvinder med i sin nye regering. Det havde han i den forrige regering.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx