Af Ritzau - 13/12-16 14:27; Opdateret: 13/12-16 15:20

Børn fanget i bygning midt i kraftigt angreb i AleppoBørn fanget i bygning midt i kraftigt angreb i Aleppo

Ifølge Unicef er flere end 100 børn fanget i en bygning, der bliver bombarderet, i den syriske by Aleppo.

storybild

Den syriske by Aleppo er ved at falde og flere hundrede børn er fanget i kampene (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Stringer)

Organisationen Unicef beretter, at flere end 100 børn meldes fanget i en bygning i Aleppo. Bygningen skulle være under heftig beskydning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Ifølge en alarmerende rapport fra en læge i byen er mange børn, muligvis over 100, uledsagede og adskilt fra deres forældre, fanget i en bygning, der er under kraftig beskydning i det østlige Aleppo.

Det siger den regionale chef for Unicef i området, Geert Cappelaere, til Reuters.

Aleppo er i øjeblikket ved at blive erobret af syriske regeringsstyrker. Byens østlige område har været holdt af oprørere længe.

Også Red Barnet er bekymrede for børnene, der er fanget i det østlige Aleppo.

- Hundreder af børn menes stadig at være fanget midt på slagmarken med deres forældre, hvis ikke bombningerne har gjort dem forældreløse, udtaler administrerende direktør for kampagner, rådgivning og politik i Red Barnets internationale afdeling, Kirsty McNeill.

- Uden ambulancer, mad eller lægehjælp er situationen katastrofal og har været det i månedsvis. Folks værste frygt, hævnangreb, ser ud til at være blevet en realitet.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx