Af Ritzau - 22/03-17 10:54

Kurdisk milits: Tyrkiet bomber landsbyer i SyrienKurdisk milits: Tyrkiet bomber landsbyer i Syrien

Den tyrkiske hær siger, at man indledte et bombardement som gengældelse for drab på tyrkisk soldat.

storybild

Den syriske kurdiske YPG-milits blev onsdag angrebet af tyrkisk militær i det nordlige Syrien. Den tyrkiske hær siger, at man indledte et bombardement som gengældelse for drab på soldat. Rusland og kurdere i det nordlige Syrien har netop indgået en aftale om at samarbejde i det krigsramte syriske område. (Billede: Reuters/Rodi Said)

Tyrkisk militær sårede mindst ti civile ved et granatbombardement på syriske landsbyer onsdag, siger den kurdiske YPG-milits.

- Her til morgen klokken 8:00 indledte tyrkisk artilleri et bombardement af grænselandsbyer i Afrin området, siger YPG-militsens talsmand, Redur Xelil.

- Den tyrkiske hærs bombardement fortsætter, siger han.

Tyrkiets militær havde tidligere onsdag meddelt, at en af hærens soldater var blevet skudt og dræbt af en snigskytte i et kurdisk-kontrolleret område i det nordlige Syrien.

- Soldaten blev dræbt i grænseprovinsen Hatay.

Den tyrkiske hær siger, at man indledte et bombardement som gengældelse for drabet på soldaten.

Rusland og kurdere i det nordlige Syrien har netop indgået en aftale om at samarbejde i det krigsramte syriske område.

Aftalen mellem de to parter betyder, at russerne får lov til at oprette en base i den nordvestlige del af Syrien, hvor den kurdiske YPG-milits har kontrol.

Tyrkiet har tidligere sat militære aktioner i gang for at forhindre, at YPG får kontrol over et større område langs den syrisk-tyrkiske grænse. De kurdiske styrker har længe været allieret med USA.

- Ruslands tilstedeværelse sker som led i en aftale mellem YPG og de russiske styrker, der lige nu er i Syrien, siger Redur Xelil i en skriftlig udtalelse.

- Rammen for aftalen er et samarbejde i kampen mod terrorisme.

Redur Xelil tilføjer, at aftalen er den første af sin slags.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx