Af - 02/01-15 10:07

Han fandt gammelt minde inde i sin krop 51 år efter ulykkeHan fandt gammelt minde inde i sin krop 51 år efter ulykke

En 75-årig amerikaner har nu fundet årsagen til, at metal-detektorer gav udslag på ham.

Bildstrecke im Grossformat »

51 år efter at han ødelagde sin Ford Thunderbird er den aldrende amerikaner blevet genforenet med et lille minde om sin dengang nye bil

En aldrende amerikansk mand har fået fjernet et omkring tyve centimeter langt stykke metal fra sin krop, efter at det lange fremmedlegeme har gemt sig inde i ham i hele 51 år.

Det skriver lokalmediet St. Louis Post-Dispatch.

I 1963 kørte Arthur Lampitt sin spritnye Ford Thunderbird ind i en lastbil og brækkede hoften. Han fik flere større skader, men kom sig heldigvis igen.

Men for 15 år siden fik den tidligere ejendomsmægler et lille varsel om, at ikke alt ved hans krop var som før ulykken.

På vej ind i en retsbygning gav en metaldetektor udslag. Efterfølgende gik han til sin læge for at opklare mystikken, og en røntgenskanning viste da snart, hvad der var galt: Et stykke metal på størrelse med en blyant havde kilet sig ind i den venstre arm. Men da den ikke gav ham smerter, anbefalede lægerne at lade metallet blive.

TV: Vild forvandling: Sådan ser 14 år ud på fire minutter
TV: Vild forvandling: Sådan ser 14 år ud på fire minutter

For et par uger siden begyndte armen dog at klage over det indgroede stykke metal, da Arthur Lampitt flyttede betonblokke i forbindelse med renovering af en lejlighed.

Arthur Lampitt opsøgte en kirurg, som kunne fjerne metallet efter 45 minutters operation.

Den 75-årige amerikaner genkendte stykket fra gamle billeder af sin ødelagte bil: Der var tale om armen til at aktivere blinklyset på den havarerede Ford Thunderbird.

Dr. Timothy Lang, der stod for operationen, har forklaret, at metallet så ud til at ligge i en beskyttende 'lomme' inde i armen.

Nu hjælper de voldtægtsoffer med at bære på ubærligt minde
Nu hjælper de voldtægtsoffer med at bære på ubærligt minde

- Vi ser alle mulige former for fremmedlegemer som søm eller dyvler, men normalt ikke så store som dette.

Arthur Lampitt overvejer nu at lave en nøglering ud af sit meget personlige stykke metal.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx