Af Ritzau - 06/12-16 05:17; Opdateret: 06/12-16 08:46

Ny skæbnedag venter Roman Polanski om udlevering til USANy skæbnedag venter Roman Polanski om udlevering til USA

USA har siden 1977 forgæves forsøgt at få Polanski retsforfulgt i sexsag. Sagen kan tage ny drejning tirsdag.

storybild

Polens højesteret behandler tirsdag anmodning fra landets justitsminister, der ikke er tilfreds med afgørelse i udleveringssag om Roman Polanski. Her ses filminstruktøren (th) uddele en pris til den franske skuespillerinde Catherine Deneuve. (Billede: Scanpix/Jeff Pachoud)

En nervepirrende tirsdag kan være i vente for den Oscar-vindende filminstruktør Roman Polanski.

I flere årtier har USA krævet den nu 83-årige Polanski udleveret til retsforfølgelse i forbindelse med en sag om sex med en mindreårig.

For godt et år siden afviste en domstol i Krakow at udlevere Polanski, men den afgørelse er faldet Polens justitsminister, Zbigniew Ziobro, for brystet.

"Ingen står over loven", sagde ministeren, da han i maj i år indbragte afgørelsen til højesteret.

Trækket kan ifølge nyhedsbureauet AFP ses som en del af den "moralske revolution", som Polens højreorienterede regeringsparti, Lov- og Retfærdighedspartiet, slår på tromme for i det stærkt katolske land.

Højesteret har to muligheder: Den kan afvise anken og dermed endegyldigt lukke sagen i Polen. Eller den kan sende sagen tilbage til en lavere retsinstans.

Og den domstol kan så beslutte, at den polsk-franske Polanski alligevel skal udleveres til USA. I det tilfælde er der dog endnu et smuthul for filmmanden. Han bor i Frankrig, som ikke udleverer statsborgere.

Undlader han at rejse til Polen, har det polske politi ingen mulighed for at effektuere en domstolsafgørelse om at sætte Polanski på et fly til USA.

Roman Polanskis advokat afviser at oplyse, om hans klient vil være til stede i højesteretten i Warszawa tirsdag.

- Vi håber på en afgørelse tirsdag, men domstolen kan også vælge at udskyde det, siger advokaten Jerzy Stachowicz.

USA har forsøgt at få Polanski udleveret for at have sex med en mindreårig pige under en fest i skuespilleren Jack Nicholsons hjem i Los Angeles i 1977.

Pigen var på det tidspunkt 13. Polanski var 43.

Roman Polanski nåede i sin tid at sidde fængslet i USA i 42 dage, inden hans forsvarer lavede en aftale med anklagemyndigheden.

Polanski erkendte at have haft sex med pigen, men ikke at det var voldtægt.

Inden dommen faldt, forlod han dog USA og vendte aldrig tilbage. Heller ikke for at modtage den Oscar, som han i 2003 fik som bedste instruktør for filmen "The Pianist".

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx