16/09-13 06:41

Mindst halvdelen af Syriens oprørere er islamisterMindst halvdelen af Syriens oprørere er islamister

Britisk analyse sætter tal på antallet af ekstremistiske krigere, som deltager i kampen mod styret i Syrien.

storybild

(Billede: Polfoto)

Jihadister og medlemmer af andre kompromisløse islamistiske grupper udgør næsten halvdelen af de styrker, der forsøger at fjerne Syriens præsident Bashar al-Assad fra magten.

Det skriver avisen Daily Telegraph med henvisning til en ny rapport.

Ifølge analysen fra konsulentfirmaet IHS Jane's omfatter oprørsstyrkerne omkring 100.000 personer.

Men de bevæbnede modstandere er, siden oprøret begyndte for godt to år siden, blevet splittet op i cirka 1000 grupper, konkluderer undersøgelsen.

Omkring 10.000 er jihadister, der kæmper i enheder med tilknytning til al-Qaeda, mens 30-35.000 er islamister, som i modsætning til jihadisterne udelukkende fokuserer på kampen i Syrien og ikke er optaget af en global islamistisk kamp.

- Oprøret domineres nu af grupper, der som minimum har et islamistisk syn på konflikten. Forestillingen om, at det hovedsageligt er sekulære grupperinger, som leder oppositionen, er slet og ret forkert, siger Charles Lister, der har lavet rapporten, til avisen.

Undersøgelsen er baseret på interview med oprørere og efterretningsoplysninger.

Charles Lister siger, at såfremt oppositionen får den opfattelse, at de vestlige lande ikke er interesseret i at fjerne præsident Assad, vil mange flere moderate islamister sandsynligvis bevæge sig over mod de mere hårdkogte grupperinger.

Den britiske analyse sætter andelen af islamistiske ekstremister en del højere end andre eksperter.

En af Sveriges førende eksperter i de syriske oprørsgrupper anslog i sidste uge i dagbladet Information, at hårdkogte islamister udgør op til 15 procent af de bevæbnede modstandere af regimet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx