Af Ritzau - 25/04-17 01:06; Opdateret: 25/04-17 05:55

Tre omkommer under demonstration mod præsident i VenezuelaTre omkommer under demonstration mod præsident i Venezuela

I alt har 24 mennesker mistet livet under demonstrationer mod den upopulære præsident Maduro i Venezuela.

storybild

I alt er 24 mennesker blevet dræbt under de ugelange demonstrationer i Venezuela mod præsident Nicolas Maduro. (Billede: Reuters/Marco Bello)

Tre demonstranter er mandag omkommet under protester i det vestlige Venezuela.

Dermed er i alt 24 mennesker blevet dræbt under de ugelange demonstrationer mod præsident Nicolas Maduro.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Adskillige andre demonstranter er blevet alvorligt såret under mandagens demonstrationer og "svæver mellem liv og død". Det oplyser Tarek William Saab, der er offentlig forsvarer i landet.

En 42-årig mand, der arbejdede for de lokale myndigheder i staten Merida, blev dræbt af et skud i nakken under en demonstration til fordel for præsident Nicolas Maduro.

Samtidig blev en 54-årig dræbt af et skud i brystet under en protest i den vestlige stat Barinas.

Det oplyser anklagemyndigheden i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De seneste dødsfald kommer, efter at tusindvis af utilfredse borgere mandag gik på gaden for at presse præsident Maduro til at forlade sin post.

I sidste uge blev 12 mennesker dræbt og seks såret i voldsepisoder i Venezuelas hovedstad, Caracas.

De massive protester skyldes, at landet befinder sig i en dyb krise. Landets borgere oplever alvorlig mangel på basale fornødenheder som fødevarer og medicin.

- Min mave er tom, fordi jeg ikke kan finde mad, siger 66-årige Jeannette Canozo i Caras ifølge Reuters.

Det herskende socialistparti beskylder modstandere for at forsøge at gennemføre et voldeligt kup mod regeringen med støtte fra amerikanerne.

Imens beskylder oppositionen Maduro for at være en diktator, der undertrykker fredelige protester, ligesom den beskylder ham for at have kørt det olierige lands engang så blomstrende økonomi i sænk.

For nylig viste tal fra Venezuelas regering, at inflationen sidste år lå på 274 procent.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx