Af Ritzau - 19/04-17 12:05

USA's flåde blev fejlagtigt meldt på vej mod NordkoreaUSA's flåde blev fejlagtigt meldt på vej mod Nordkorea

Forskellige omstændigheder førte til falsk historie, om at amerikanske flådeenheder var på vej til Nordkorea.

storybild

For godt en uge siden meddelt Det Hvide Hus, at det havde beordret et amerikansk hangarskib til Det Japanske Hav. Men skibet var på det tidspunkt på vej i en anden retning, skriver The New York Times. (Billede: Scanpix/Ed Jones)

For godt en uge siden meddelte Det Hvide Hus, at det havde beordret et amerikansk hangarskib til Det Japanske Hav.

Det skulle sende et stærkt signal til Nordkorea og give den amerikanske præsident Donald Trump forskellige muligheder i en krise med Nordkorea.

Men skibene var på det tidspunkt på vej i en helt anden retning, skriver The New York Times.

- Vi sender en flåde-slagstyrke, erklærede Trump i et interview med Fox News.

Men ifølge The New York Times manglede der en detalje, om at hangarskibet, Carl Vinson, og tre andre krigsskibe i slagstyrken i det øjeblik sejlede i den stik modsatte retning.

De var på vej for at deltage i flådemanøvrer med Australiens flåde i Det Indiske Ocean - over 5600 kilometer sydvest for Den Koreanske Halvø.

Embedsmænd i Det Hvide Hus siger ifølge den amerikanske avis, at de havde stolet på oplysninger, som de havde modtaget fra det amerikanske forsvarsministerium.

Ministeriets talsmænd har forklaret, at en række forskellige omstændigheder spillede ind.

Blandt andet var tidspunktet for erklæringen om indsættelsen af hangarskibet uheldig, og USA's forsvarsminister, Jim Mattis, skulle angiveligt være kommet med en delvist fejlagtig forklaring.

Det hele medvirkede til, at der blev offentliggjort en falsk historie, om at de amerikanske flådeenheder var på vej i høj fart til havet ud for Nordkorea.

Da Det Hvide Hus spurgte, hvor hangarskibet Carl Vinson befandt sig, var dets ankomst til området allerede på forsiden af førende aviser i Asien.

Den hast, som skibene blev meddelt på vej til området med, blev anset for at være et signal om den amerikanske præsidents muskulære politiske stil.

Meldingen kom få dage efter, at Trump havde givet ordre til et missilangreb i Syrien, som reaktion på et angreb hvor der efter alt at dømme blev anvendt kemiske våben.

De nye oplysninger om hangarskibet var måske aldrig kommet frem i medierne, hvis ikke den amerikanske flåde mandag lagde et foto ud på internettet, som viste Carl Vinson på vej sydover.

Fotografiet var taget lørdag mellem de indonesiske øer Java og Sumatra - fire dage efter pressechefen i Det Hvide Hus, Sean Spicer, beskrev dets mission i Det Japanske Hav.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx