Af Webstud/TR - 25/11-17 17:46; Opdateret: 25/11-17 20:37

Gal joke? Ung kvinde \Gal joke? Ung kvinde "tror" hun er forsvundne Madeleine McCann

De to piger har skræmmende ens træk.

storybild

Madeleine McCann forsvandt som treårig på en ferie i Portugal i 2007. (Billede: Scanpix/Arkivfoto)

En studerende fra England har fået en identitetskrise, efter hun opdagede, at hun godt kunne være den forsvundne Madeleine McCann, der har været sporløst forsvundet siden 2007.

Selv om de er ment som en 'joke', er er screenshots fra den studerendes gruppechat nu gået viralt, skriver Metro.

Da Harriet Brookes faldt over nogle informationer om Madeleine McCann, blev hun skræmt. Det fik hende til straks at skrive til sine veninder.

Harriet, der studerer på University of Leeds, sendte først bevis A: et billede af sig selv, da hun var lille, ved siden af Madeleine McCann som barn.

Bagefter fik veninderne bevis B at se: kendetegnene ved Madeleine og derefter billeder af Harriet, der fremviser de selvsamme kendetegn på sin egen krop.

Især hendes øjne stemmer skræmmende meget overens med det, der står om Madeleine McCann.

Opslaget blev delt af Harriets veninde og er gået viralt med mere end 100.000 likes på Twitter.

Selv understreger den studerende fra Leeds, at selv om hun er overrasket over de skræmmende ligheder, er beskederne og opslagene ment som en joke.

»Jeg elsker at læse folks reaktioner. Det føles virkelig, som om mange folk tager det seriøst,« siger Harriet Brookes til The Tab.

Madeleine McCann-sagen:

- Madeleine McCann forsvandt som treårig i 2007

- Hun var på ferie i Portugal sammen med sin mor og far.

- Politiet i Storbritannien har for nylig annonceret et million-beløb til at finde Madeleine.

- Hun ville i dag være 14 år gammel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx