Af Heidi Pedersen - 19/08-17 15:27

Elefant-forkæmper skudt på klods hold: Ville forhindre krybskytteriElefant-forkæmper skudt på klods hold: Ville forhindre krybskytteri

Den amerikanske elefant-forkæmper arbejdede for at beskytte dyre-og planteliv og modtog i flere år dødstrusler på grund af sit arbejde.

storybild

(Billede: Krissie Clark/PAMS Foundation)

Wayne Lotter, en kendt amerikansk elefant-aktivist og ansat hos organisationen PAMS Foundation, der beskytter dyre- og planteliv, blev onsdag i denne uge skudt på klods hold. Det skete i Afrika, Tanzania, da Wayne Lotter var på vej fra lufthavnen til sit hotel i en taxa og blev stoppet af et andet køretøj. En af mændene i køretøjet åbnede bildøren og skød Wayne Lotter, skriver The Guardian.

Wayne Lotter arbejdede for at forhindre krybskytteri og ulovlig handel med elfenben fra elefanters stødtænder.

Efterforskningen har endnu ikke kortlagt, hvorfor Wayne Lotter blev skudt, men ifølge en anonym kilde, som The Guardian har talt med, har gerningsmændene muligvis fulgt efter Lotter. Han har i flere år modtaget dødstrusler pga. sit arbejde.

Flere aktivister og bekendte til Wayne Lotter har offentlig begrædt mordet på ham. På sin hjemmeside og på Twitter skriver Jane Goodall, der i flere år har forsket i chimpansers adfærd, om den nu afdøde aktivist:

- Der er ingen tvivl om, at det arbejde, Wayne udførte, har gjort en forskel for at redde Tanzanias elefanter. Det har inspireret mange, at han er blevet ved med at kæmpe for de vilde dyr, trods trusler. Hvis dette kujonagtige mord var et forsøg på at stoppe PAMS Forundations arbejde, vil det fejle, skriver hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx