Af Ritzau - 08/03-17 10:46

Opkald med bombetrusler lukker flere skoler i NorgeOpkald med bombetrusler lukker flere skoler i Norge

Onsdag formiddag har flere norske skoler fået opkald med ukonkrete bombetrusler, og politiet er rykket ud.

storybild

Flere skoler i Norge har onsdag morgen modtaget bombetrusler over telefonen. Mindst en skole er evakueret. (Arkivfoto) (Billede: Free)

Flere skoler i Norge har onsdag morgen modtaget bombetrusler over telefonen. Mindst en skole er evakueret, og politiet er rykket ud flere steder.

Gjerpen Barneskole med over 400 elever i byen Skien er evakueret.

Politiet i Telemarken oplyser på Twitter, at skolen modtog en ukonkret trussel i et telefonopkald.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvad der er sket. Vi har evakueret skolen, siger rektor Dag Magne Andersen til kanalen NRK ifølge nyhedsbureauet NTB.

Skien ligger 130 kilometer sydvest for Oslo.

Eleverne er evakueret til nærliggende bygninger. Ubevæbnede betjente er gået ind på skolen, skriver Telemarksavisa.

Det var skolens rektor, der klokken 9.15 modtog et opkald fra en mand, som brugte ordet "bombe", fortæller den lokale politichef Annie Sandersen i Grenland til NTB.

Politiet oplyser på Twitter, at flere skoler andre steder i Norge har modtaget lignende trusler i samme tidsrum, skriver avisen VG.

I Hordaland meldte politiet kvart over ti om en bombetrussel mod skolen Nordnes i Bergen. Politiet er på stedet.

Også en skole i Danmark er onsdag blevet evakueret.

Børn og personale på Egtved Skole er onsdag formiddag bragt i sikkerhed efter en telefontrussel, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Truslen blev indtelefoneret ti minutter over ni til skolen. 360 elever og 41 ansatte blev evakueret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx