26/04-18 10:28

Nordkoreas frygtede atomcenter er ved at kollapseNordkoreas frygtede atomcenter er ved at kollapse

Eksplosioner har medført delvist kollaps i testområde, hvor Nordkorea har lovet at indstille aktiviteter.

storybild

Kinesiske geologer har studeret området, hvor Nordkorea har udført seks atomtest de seneste 12 år, og det bjergrige testområde er ved at kollapse som følge af den voldsomme effekt af disse test. Scanpix/Handout/arkiv

Pyongyang. Kim Jong-un har lovet at indstille test på Nordkoreas kendte atomanlæg før et historisk topmøde med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, fredag.

Men det løfte er muligvis en billig omgang.

Kinesiske geologer har studeret området, hvor Nordkorea har udført seks atomtest de seneste 12 år, og det bjergrige testområde er ved at kollapse som følge af den voldsomme effekt af disse test.

Det militære område er ifølge geologerne ikke længere sikkert. Det er nødvendigt at overvåge for radioaktive læk, mener geologer ifølge nyhedsbureauet AP.

Testområdet Punggye-ri ligger i et bjergrigt område i den nordøstlige del af Nordkorea.

Geologerne fra Universitet for Videnskab og Teknologi konkluderer, at et bjerg, hvor der findes testtunneler, er delvist styrtet sammen, skriver The Guardian.

Undersøgelsen kom, kort efter at Kim Jong-un havde lovet, at han vil indstille aktiviteterne på stedet, som har været en dundrende hovedpine for især USA og præsident Donald Trump.

De kinesiske eksperter skal have indsamlet data fra stedet efter Nordkoreas hidtil mest voldsomme test 3. september sidste år.

Testbomben udløste et jordskælv med en styrke på 6,3 på momentmagnitudeskalaen.

Kinesernes undersøgelse er optaget af det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters, hvilket kræver forudgående evaluering af indholdets videnskabelige niveau.

Kim Jong-un mødes fredag med Moon Jae-in på grænsen mellem de to lande.

Det er første gang i 65 år, at en nordkoreansk leder møder en sydkoreansk præsident uden for Nordkorea.

Det er blot det tredje topmøde mellem Nord- og Sydkorea siden våbenhvilen. De to lande er teknisk set stadig i krig, da der aldrig er indgået en officiel fredsaftale.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Janni om tv-program: Konflikterne er...
bt.dk
Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx