10/05-18 11:01

Forsker: Iran har ingen interesse i krig med Israel nuForsker: Iran har ingen interesse i krig med Israel nu

Seniorforsker Lars Erslev Andersen undrer sig over, hvis iranske styrker har startet nattens missiludveksling.

storybild

Israelske soldater står torsdag vagt i Golanhøjderne. Scanpix/Jalaa Marey

København. Det vil undre seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Erslev Andersen, hvis det er iranske styrker i Syrien, der begyndte den store missiludveksling natten til torsdag.

Israelsk militær oplyste natten til torsdag, at iranske styrker i Syrien affyrede 20 missiler mod militære installationer i Golanhøjderne. Israel svarede igen med "dusinvis" af missilangreb mod iranske mål i Syrien, udtaler landets forsvarsminister.

- Iran har ikke nogen interesse i at starte en militær konflikt med Israel nu. Derfor venter vi også på at få bekræftet, at det er iranske styrker, der har startet konflikten i nat.

- Det virker ikke oplagt, siger Lars Erslev Andersen.

Under den syriske borgerkrig har Iran støttet Syriens præsident Bashar al-Assad. Det har ført til, at Iran har fået en markant militær tilstedeværelse i Syrien.

Den tilstedeværelse har Iran længe søgt, og derfor har Iran umiddelbart ingen interesse i at sætte den på spil ved at komme i reel militær konflikt med Israel.

- Jeg tror, Iran har opnået en del af sine mål i Syrien. Det tror jeg ikke, de har lyst til at sætte over styr. Omvendt har Israel en stor interesse i at svække Iran i Syrien, siger Lars Erslev Andersen.

Derfor er der ifølge forskeren også en betydelig risiko for, at konflikten bliver optrappet.

Israel føler sig presset af den iranske tilstedeværelse i Syrien, og af at den Iran-venlige bevægelse Hizbollah står stærkt i Libanon.

Lars Erslev Andersen mener, at nattens eskalering delvist er udløst af, at USA's præsident Donald Trump er trådt ud af atomaftalen med Iran.

- Donald Trump kom med en række bemærkninger om, at det også handlede om Irans tilstedeværelse i Syrien og støtte til Hizbollah.

- Den udtalelse kan langt hen ad vejen forstås som en 100 procent støtte til Israel om at ramme mål i Syrien og Libanon, siger Lars Erslev Andersen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
FCM-guldvindere: 'Stakkels' Brøndby...
bt.dk
BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx