03/05-18 06:31

Iowas politikere godkender ny seks ugers abortgrænseIowas politikere godkender ny seks ugers abortgrænse

Kun guvernørens underskrift mangler på en af USA's mest restriktive abortlovgivninger.

storybild

Politikerne i delstaten Iowa godkendte onsdag et lovforslag, der skal forbyde aborter på fostre med hjerteslag. Lovforslaget bliver kaldt et af de mest restriktive på området i USA. Scanpix/Brendan Smialowski/arkiv

Chicago. Politikerne i den amerikanske delstat Iowa godkendte onsdag et lovforslag, der skal forbyde aborter af fostre, hvor man kan registrere et hjerteslag.

De fleste fostre udvikler et hjerteslag efter omkring seks ugers graviditet.

Forbuddet bliver betragtet som et af de mest restriktive i USA. Det blev godkendt i delstatsparlamentet i Iowa, der er domineret af konservative republikanere.

Kritikere mener, at forbuddet vil forhindre kvinder, der ikke en gang er klar over, at de er gravide, i at få en abort.

Forbuddet gælder ikke ofre for voldtægt og incest.

Med godkendelsen i parlamentet mangler lovforslaget nu kun at blive godkendt af Iowas guvernør.

Delstatens republikanske guvernør, Kim Reynolds, der er abortmodstander, har foreløbig forholdt sig tavs om, hvorvidt hun vil skrive under på lovforslaget.

Andre abortmodstandere hylder dog allerede tiltaget. Mange betragter det som første skridt imod en ophævelse af den skelsættende højesteretsdom Roe vs. Wade fra 1973, der gav kvinder ret til abort, skriver nyhedsbureauet AFP.

Modstandere af abort håber, at præsident Donald Trump snart vil udpege en eller to nye, konservative højesteretsdommere, der kan være med til at påvirke lovgivningen til deres fordel.

Den liberale højesteretsdommer Ruth Bade Ginsberg er 85 år gammel, mens den 81-årige Anthony Kennedy er moderat.

Kongresmedlemmet Steve King, der selv er fra Iowa, hylder delstatens såkaldte "hjerteslags"-forbud. Han kalder det det mest indflydelsesrige stykke lovgivning i delstatens historie.

- Vi har et Repræsentanternes Hus, der er imod abort, et senat, der er imod abort, en præsident, der er imod abort og en højesteret, der måske meget snart får en ny dommer, skriver han i en erklæring.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx