12/01-15 17:07

Eftersøgt fransk kvinde flygtet til SyrienEftersøgt fransk kvinde flygtet til Syrien

Tyrkiske myndigheder oplyser, at Hayat Boumeddiene var i Tyrkiet, da terrorangrebene i Paris fandt sted i sidste uge. De mener, hun nu er i Syrien.

storybild

Den eftersøgte kvinde, der er mistænkt for at være indblandet i de islamistiske terrorhandlinger i Paris i sidste uge, var i Tyrkiet fem dage før det første skyderi på magasinet Charlie Hebdo, og krydsede grænsen til Syrien 8. januar.

Det siger den tyrkiske udenrigsminister, Mevult Cavusoglu, til det tyrkiske nyhedsbureau Anatolian.

De franske myndigheder begyndte eftersøgningen på den 26-årige Hayat Boumeddiene, efter at det franske anti-terrorpoliti skød og dræbte hendes kæreste, Amedy Coulibaly, der fredag angreb et jødisk supermarked i Paris og dræbte fire gidsler.

Eftersøgt kvinde var ikke i Frankrig under terroranslag
Eftersøgt kvinde var ikke i Frankrig under terroranslag

Cavusoglu siger, at Boumeddiene, som ankom til Istanbul fra Madrid den 2. januar, boede på et hotel i Kadikoy-distriktet på den asiatiske side af Istanbul og var ledsaget af en anden person.

Han gav ikke yderligere information om den anden person, eller om hun rejste til Syrien alene.

Udenrigsministeren tilføjer dog, at Tyrkiet videregav oplysningerne til de franske myndigheder, så snart de var klar over, hvor hun befandt sig.

- Vi fortalte dem, at den person, som de leder efter, opholdt sig her og krydsede grænsen til Syrien ulovligt, siger han.

Tyrkiets indenrigsminister, Efkan Ala, siger, at Boumeddiene ikke blev nægtet adgang til Tyrkiet, fordi der ikke var angivet en anmodning om at tilbageholde hende fra Frankrigs side. Tyrkiet var heller ikke advaret om, at hun kunne være farlig.

Terrormistænkt trænede med al-Qaeda i Yemen
Terrormistænkt trænede med al-Qaeda i Yemen

Han siger samtidig, at Tyrkiets efterretningstjeneste, MIT, og politiet stadig arbejder på at få flere oplysninger i sagen.

Ifølge den tyrkiske avis Yeni Safak valgte MIT at holde øje med Boumeddiene på grund af hendes "suspekte opførsel".

Avisen skriver, at hun boede på hotellet i to dage og kun forlod sit hotel to gange.

Det sidste signal fra hendes mobiltelefon viser, at hun opholdt sig i den syriske by Tel Abyad tæt ved grænsen til Tyrkiet, skriver avisen.

Den franske premierminister Manuel Valls sagde mandag, at Amedy Coulibaly "utvivlsomt" havde en medgerningsmand, da han angreb det jødiske supermarked, men han uddybede ikke, hvem de franske myndigheder jagter.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx