29/04-18 23:33; Opdateret: 29/04-18 23:49

Britisk indenrigsminister trækker sig efter migrant-sagBritisk indenrigsminister trækker sig efter migrant-sag

Amber Rudd har meddelt Downing Street nummer 10, at hun trækker sig fra posten som indenrigsminister.

storybild

Efter beskyldninger om at have vildledt det britiske parlament, trækker den britiske indenrigsminister sig nu fra posten. Reuters/Hannah Mckay/arkiv

London. Den britiske premierminister, Theresa May, meddeler, at hun har accepteret en fratrædelse fra den britiske indenrigsminister, Amber Rudd. Det skrive flere britiske medier.

Amber Rudd har været under massivt pres på grund af den såkaldte "Windrush-skandale", som den er blevet døbt i de britiske medier.

Sagen omhandler en generation af caribiske migranter, der blev inviteret til Storbritannien for at arbejde i årene mellem 1948 og 1971, og som kaldes "Windrush-generationen", opkaldt efter et af de skibe, som migranterne ankom med.

De seneste uger har britiske medier bragt historier om, at efterkommere af arbejderne er blevet nægtet basale rettigheder, fordi de ifølge myndigheder ikke kan dokumentere, hvorfor de har ret til ophold i landet.

Det har lagt pres på flere ministre, herunder Amber Rudd, der har haft svært ved at forklare, hvorfor migranterne er blevet behandlet sådan.

Samtidig er det kommet frem, at Amber Rudd har haft mål for deportering af migranter uden at have meddelt det til det britiske parlament. Hun er derfor blevet beskyldt for at mislede parlamentet.

Beskyldningen kommer, efter at hun i sidste uge sagde til parlamentets medlemmer, at hendes ministerie ikke havde mål om deportering, skriver Sky News.

Siden indrømmede Rudd, at sådanne mål eksisterer, men hun insisterede på, at hun ikke selv var blevet informeret herom.

Det blev dog betvivlet fredag, da et notat - der var kopieret til hende - om målene kom frem, skriver Sky News.

Rudd benægtede dog forsat kendskab til målene. Men søndag kom hun under maksimalt pres, da den britiske avis The Guardian kunne offentliggøre et brev sendt til Theresa May sidste år fra Rudd.

Heri stod, at hun havde indledt et "ambitiøst men leveringsdygtigt" mål om at øge tilbagesendelsen af migranter.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
BTs Formel 1-ekspert: Kom så, Grosjean!
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Det norske kongehus forsvarer...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx