Af Ritzau - 11/12-16 00:05; Opdateret: 11/12-16 01:07

Erdogan betegner bomber i Istanbul som et terrorangrebErdogan betegner bomber i Istanbul som et terrorangreb

En af to eksplosioner uden for et fodboldstadion i Istanbul blev udløst af selvmordsbomber, oplyser minister.

storybild

Ingen personer eller grupper har taget skylden for angrebet, men Islamisk Stat (IS) og kurdiske militante har stået bag flere tilsvarende angreb de seneste år i Tyrkiet. (Billede: Scanpix/Ozan Kose)

Bombeangrebene lørdag aften i Istanbul var rettet mod politi og civile med det formål at dræbe og kvæste så mange som muligt.

Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en meddelelse sent lørdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han bekræfter samtidig, at bombeangrebene har kostet menneskeliv uden at sætte tal på.

Natten til søndag oplyser Tyrkiets sundhedsminister, at 15 personer er dræbt, og 69 er såret som følge af de to eksplosioner. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Tass.

Tre kilder - alle tilknyttet sikkerhedsmyndighederne i Tyrkiet - har tidligere oplyst, at mindst 13 personer er omkommet som følge af de to eksplosioner.

Erdogan betegner de blodige hændelser som et "terrorangreb".

- Vi har nok engang her i Istanbul været vidner til terrorens hæslige ansigt, der tramper på alle former for værdier og moral, siger han.

Begge bomber blev udløst tæt ved Vodafone Arena, der er hjemmebane for fodboldklubben Besiktas.

Ifølge Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, blev en af eksplosionerne udløst af en selvmordsbomber, mens den anden sprængladning ifølge de foreløbige oplysninger var placeret i en bil.

Bilbomben var så kraftig, at den kunne mærkes på kilometers afstand, siger personer i området til den amerikanske tv-station CNN.

- Vi vidste omgående, at der var tale om en bombe, selv om vi befandt os cirka halvanden kilometer væk. Det var en meget voldsom eksplosion, der fik vægge og vinduer i vores bygning til at ryste, siger Matthew Bryza, en tidligere amerikansk embedsmand, til CNN fra Istanbul.

- Cirka 20 sekunder efter var der en mindre kraftig eksplosion, men igen var vi ikke i tvivl om, at det var en bombe, siger han om den formodede selvmordsbombe.

Ingen personer eller grupper har taget skylden for angrebet, men Islamisk Stat (IS) og kurdiske militante har stået bag flere tilsvarende angreb de seneste år i Tyrkiet.

Men om det er er den ene eller den anden gruppe er ifølge præsident Erdogan så vidt også underordnet.

- Erdogans holdning er, at de alle er ude på at underminere Tyrkiets demokrati og destabilisere landet, siger CNN's korrespondent i Istanbul.

I sin meddelelse udtaler Erdogan, "navnet eller metoden på den terrororganisation som udførte dette modbydelige angreb" er uden betydning.

- Ingen skal tvivle på, at vi med Guds hjælp vil bekæmpe terror, terrorgrupper, terrorister og de kræfter, der står bag dem, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Erdogan fastslår i meddelelsen, at Tyrkiet vil fortsætte med at bekæmpe terroristorganisationer og "aldrig holde op med at forfølge dem".

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
Ny popularitetsmåling: Topminister...
bt.dk
Randers overlever i Superligaen efter...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx