23/04-18 12:43; Opdateret: 23/04-18 13:53

Armenske soldater tilslutter sig protest mod premierministerArmenske soldater tilslutter sig protest mod premierminister

Oppositionsleder Nikol Pashinyan er løsladt af politiet i Armenien, og demonstranter marcherer på ellevte dag.

storybild

Hundredvis af armenske soldater er gået på gaden i Armenien. De tilslutter sig demonstranterne, som er utilfredse med regeringen og det, at ekspræsidenten er blevet premierminister. Reuters/Stringer

Jerevan. En stor gruppe armenske soldater har sluttet sig til løbende protester mod regeringen i hovedstaden Jerevan.

Det sker, dagen efter at oppositionsleder Nikol Pashinyan og cirka 200 andre blev anholdt.

Politiet i Armenien har mandag eftermiddag løsladt oppositionslederen. Det fremgår af en livesending på sociale medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet anholdt Pashinyan, der som parlamentsmedlem er beskyttet af immunitet, søndag. Omkring 200 andre blev også anholdt.

Liveoptagelser på sociale medier viser, at mange soldater og en stor gruppe mennesker har marcheret i Jerevans gader.

Soldaterne har sluttet sig til de mange vrede armeniere, som er utilfredse over, at ekspræsident Serzh Sargsyan er blevet landets premierminister.

I en udtalelse fordømmer Armeniens forsvarsministerium de soldater, som deltager i protesterne. Demonstrationen er ulovlig, og soldaterne vil blive straffet, hedder det.

Protesterne løber på ellevte dag i den tidligere sovjetrepublik.

Pashinyans advokat skrev tidligere på Facebook, at han ikke vidste, hvor oppositionslederen var.

- Der er ikke noget svar på spørgsmålet om, hvor han befinder sig, skriver Rustam Badasyan.

Nikol Pashinyan er som medlem af parlamentet beskyttet af immunitet, og han kan ikke - ifølge loven - anholdes uden forudgående accept i parlamentet, skriver nyhedsbureauet AFP.

En parlamentariker kan dog tilbageholdes i op til 72 timer, hvis denne har begået noget kriminelt.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midtjylland opgav guldet og har sat...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Efter gigantisk straffe-drama:...
bt.dk
'Har du også prøvet at begå klassisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx