21/10-17 10:22; Opdateret: 21/10-17 11:11

Medie: Flere personer er såret i knivangreb i MünchenMedie: Flere personer er såret i knivangreb i München

Mindst fire personer er blevet lettere såret i et knivangreb i München lørdag morgen, skriver avisen Süddeutsche Zeitung.

storybild

Rosenheimer Platz i München (Billede: Google Street View)

Her gik en ukendt mand til angreb omkring klokken 08.15 fem forskellige steder omkring Paulaner Platz og Rosenheimer Platz i den sydtyske by.

Den mistænkte gerningsmand er på flugt, og politiet i München jagter ham "med alle tilgængelige midler", skriver politiet på Twitter.

Beboere bør blive indenfor og ikke forlade deres hjem, tilføjer politiet.

Mediet Bild rapporterer, at der kredser helikoptere i området, og at politi og redningskøretøjer er talrigt til stede.

Den mistænkte beskrives ifølge Bild som en mand i 40'erne. Han er flygtet på cykel og har en grøn træningsjakke og grå bukser på. Derudover har han en rygsæk med et liggeunderlag.

Det er uklart, hvad gerningsmandens motiv er.

En talsperson for politiet kommer ifølge det tyske nyhedsbureau dpa med yderligere oplysninger om hændelsen klokken 11.15.

Tyskland har de seneste år været ramt af en række angreb.

Opdateres...

/Ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx