Af - 02/05-14 22:10

Kræftramt teenager sagde farvel til livet: Nu er han udskrevet fra hospitaletKræftramt teenager sagde farvel til livet: Nu er han udskrevet fra hospitalet

Stephen Sutton er nu udskrevet fra det hospital, hvorfra han egentlig sagde farvel.

storybild

Stephen Sutton sammen med David Cameron, der besøgte den kræftramte Stephen på hospitalet, mens han var indlagt. (Billede: Facebook, Stephen Sutton)

For knap to uger siden sagde 19-årige Stephen Sutton fra Storbritannien et gribende farvel til livet i en Facebook-opdatering, der gik verden rundt.

Hans uhelbredelige kræftsygdom var tæt på at gøre en ende på tilværelsen, men på mirakuløs vis har Stephen Suttons sygdomsforløb taget en drastisk ændring.
En positiv vel at mærke.

Stephen var døende: Nu har hans sygdomsforløb taget en utrolig drejning
Stephen var døende: Nu har hans sygdomsforløb taget en utrolig drejning

Den seneste udmelding fra teenageren er nemlig, at han nu er udskrevet fra det hospital, hvor han har været indlagt, og hvorfra han fra sit sygeleje har fået hele verdens opmærksomhed.

- Jeg er blevet udskrevet, og det føles helt fantastisk, efter at jeg havde mistet alt håb. Det er helt vildt, hvordan jeg i de seneste dage har restitueret og er kommet til hægterne igen, skriver Stephen Sutton på sin Facebook, hvor mere end 500.000 personer nu følger den unge mand.

Stephen opdaterede Facebook på sit dødsleje - nu indsamler han millioner
Stephen opdaterede Facebook på sit dødsleje - nu indsamler han millioner

Han tilføjer dog, at situationen er svær at vænne sig til.

- Jeg har stadig et trauma, jeg har svært ved at slippe af med, fordi jeg har været så tæt på at dø, og det skal jeg lige vænne mig til. Men jeg er så taknemmelig og heldig for at være i live, siger han og forklarer, at han nu sigter efter at leve en normal tilværelse, selv om han stadig skal tage medicin og gå til undersøgelser.

- Lige nu føles det bare rigtig godt at være hjemme, betoner han.

Stephen Sutton har i kølvandet på den megen opmærksomhed også haft besøg af Storbritanniens premierminister David Cameron, og den indsamling, Stephen iværksatte for unge kræftramte, er nærmest eksploderet og har nu passeret 3 millioner pund - svarende til lidt over 27 mio. kr.

- Jeg kan slet ikke forstå det. Tak til alle, der har samlet ind, doneret og på anden vis været involveret i indsamlingen, siger han.

Ufatteligt stærk ung mand: Siger farvel fra sit dødsleje
Ufatteligt stærk ung mand: Siger farvel fra sit dødsleje

Her er de to Facebook-opdateringer, han fredag har lavet.




Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx