Af Simon Boas - 27/05-17 15:34

It-nedbrud lammer flyselskabIt-nedbrud lammer flyselskab

Det påvirker også afgangene i Danmark.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/ANDY RAIN)

Det britiske flyselskab British Airways er lørdag blevet ramt af et massivt it-nedbrud, der betyder, at flyselskabet i en periode må aflyse samtlige afgange fra flere London-lufthavne.

Det skriver Reuters.

»Vi har opdaget en alvorlig fejl i it-systemet, som giver meget voldsomme forstyrrelser af vores flyafgange verden over,« siger flyselskabet i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

Hollands konge flyver for flyselskab to gange om måneden
Hollands konge flyver for flyselskab to gange om måneden


It-nedbruddet vil ifølge Reuters betyde, at alle British Airways-afgange fra lufthavnene Heathrow og Gatwick i London er aflyst frem til klokken 17 lokal tid.

Michael sagsøger flyselskab: Blev mast af tykke medpassagerer
Michael sagsøger flyselskab: Blev mast af tykke medpassagerer

British Airways havde et fly fra London, der skulle lande i København lørdag middag, men flyet er aldrig kommet afsted fra London og dermed heller ikke landet i København, oplyser pressechef Kasper Hyllested fra Københavns Lufthavn til TV 2.

Derfor er flyet heller ikke fløjet retur fra København.

»Så det er klart, at det også påvirker trafikken til København og den anden vej med British Airways,« siger Kasper Hyllested til TV 2.

Han tilføjer dog, at nedbruddet ikke giver anledning til kaos i København, da der er adskillige andre flyselskaber, som flyver ruten.

Alitalia sat under administration
Alitalia sat under administration

Ifølge Sky News skulle it-nedbruddet ikke skyldes et cyberangreb.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx