Af Niels Pedersen - 04/05-17 08:17; Opdateret: 04/05-17 11:20

Ny biografi afslører den hemmelighed, Obama forsøgte at skjuleNy biografi afslører den hemmelighed, Obama forsøgte at skjule

Forholdet til Michelle Obama er blevet en meget stor del af fortællingen om USA's nu forhenværende præsident Barack Obama. Det er fortællingen om den store kærlighed, som end ikke otte år i Det Hvide Hus kunne få til at blegne. Se blot de mange billeder af de to i varm omfavnelse og den måde, de ser på hinanden med kærligheden glinsende i øjnene.

storybild

(Billede: Stan Honda)

Derfor er det noget af en bombe, den anerkendte forfatter David J. Garrow smider i en ny biografi om Barack Obamas unge år; at Michelle Obama ikke var Baracks udkårne - og at han endda så sin store kærlighed i smug, også efter at han og Michelle havde indledt et seriøst forhold.

Det skriver Washington Post, som har anmeldt Garrows biografi 'Rising Star'.

Bogen beskriver ifølge mediet Barack Obama som en mand, der var fuldstændig overbevist om, at han var skabt til at blive noget helt særligt - og skånselsløst tilsidesatte alt i jagten på at gøre sin livsdrøm til virkelighed: at blive USA's første sorte præsident. Herunder også kærligheden.

Afstemning kan få Obamas store sundhedsreform til at vakle
Afstemning kan få Obamas store sundhedsreform til at vakle

Det kom Sheila Miyoshii Jager til at mærke på egen krop. Ifølge David J. Garrow - som vandt Pulitzer-prisen for sin biografi om borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King - friede Obama til hende i 1986, før han overhovedet havde mødt Michelle Obama. Det skete under et besøg hos Obamas daværende kærestes forældre. Sheila Miyoshii Jager fortæller ifølge Washington Post i bogen, at hun afviste frieriet, fordi hendes forældre syntes, hun var for ung til at gifte sig. Dengang var hun 23 år gammel, mens Barack Obama var 25.

Det var dog ikke afslutningen på deres forhold. Så langt fra endda.

NSA indsamler telefondata fra millioner i USA trods forbud
NSA indsamler telefondata fra millioner i USA trods forbud

Men der skete noget med Barack Obama kort efter, at han var gået på knæ for sin daværende kæreste, erindrer hun. Han begyndte at få store politiske ambitioner.

- Jeg husker tydeligt at i 1987, et år inde i vores forhold, begyndte han allerede at have præsidentposten i sigte, siger Sheila Miyoshii Jager i bogen ifølge Washington Post.

Hun fortæller bogens forfatter, at Obamas 'opfattelse af sin egen sorte identitet var direkte forbundet med hans beslutning om at gå efter en politisk karriere.' Og dengang var det ifølge bogens forfatter en generel opfattelse, at en sort mand med ambitioner om en politisk karriere i Chicago-området, blev nødt til at have en afro-amerikansk kone. Den beskrivelse passede ikke på Sheila Miyoshii Jager, som er amerikaner med hollandsk og japansk blod i årene. Og på det tidspunkt gik Barack Obama allerede benhårdt efter at blive borgmester i millionbyen eller en plads i senatet for Demokraterne.

Tom Hanks afslører: Sådan var min rejse med Obama, Oprah og Springsteen
Tom Hanks afslører: Sådan var min rejse med Obama, Oprah og Springsteen

Derfor var Michelle Robinson en mere passende partner. Men selv efter at han havde mødt sin hende på det advokatkontor, hvor hun arbejdede i 1988, og de havde indledt et forhold, fortsatte Barack Obama med at se sin eks-kæreste i smug, skriver David J. Garrow i sin nye biografi ifølge Washington Post.

- Barack og Sheila så fortsat hinanden af og til i løbet af studieåret 1990-91, selvom Baracks forhold til Michelle Robinson blev seriøst, skriver David J. Garrow i bogen ifølge Washington Post.

Michelle Obama stod frem for første gang siden valget: Fortalte sandheden om vildt rygte
Michelle Obama stod frem for første gang siden valget: Fortalte sandheden om vildt rygte

- Jeg har altid haft det skidt med det, siger Sheila Miyoshii Jager i biografien mere end to årtier efter det hemmelige forhold til eks-præsidenten.

Først da Barack og Michelle Obama blev gift i 1992 døde romancen til eks-kæresten helt.

Sheila Miyoshii Jager, som i dag er college-professor, nævnes kun i en bisætning i Barack Obamas berømte selvbiografi 'Arven fra min far' fra 1995.

Barack Obama var USA's præsident fra 2008 til 2016. Han har endnu ikke kommenteret på David J. Garrows nye biografi.

LÆS OGSÅ: Taler for første gang siden Trump: Her er Obamas nye job

LÆS OGSÅ: Obama muntrer sig i Tahiti med toppen af showbiz

LÆS OGSÅ: Bryder med traditionen: Her er Obama-familiens nye liv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx