27/07-17 14:04

EU kommer grækerne til undsætning i flygtningekriseEU kommer grækerne til undsætning i flygtningekrise

Grækenland får op mod 1,6 milliarder kroner, der skal bruges på at tage imod de mange flygtninge i landet.

storybild

Bruxelles. EU-Kommissionen har torsdag godkendt en ny støttepakke til Grækenland, der skal hjælpe landet med at håndtere flygtningekrisen.

I pakken er der op mod 209 millioner euro (knap 1,6 milliarder kroner). Af dem skal 151 millioner euro gå til et program, der skal hjælpe flygtningefamilier med at leje boliger i græske byer.

Det oplyser EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, som torsdag var på besøg i den græske hovedstad, Athen.

- Projekterne, der er iværksat i dag, er en del af vores bredere støtte til landet, men også til de, der har brug for vores beskyttelse, siger kommissæren.

Programmet, der er et samarbejde med FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, skal fremskaffe i alt 22.000 lejeboliger.

Målet er, at antallet af flygtninge, der flytter ud af flygtningelejrene og ind i egen bolig, skal stige til 30.000 mod nytår.

Flygtningene skal også have økonomisk hjælp.

Med den nye hjælpepakke mere end fordobler kommissionen støtten til Grækenland, som er et af de lande, der for alvor mærker tilstrømningen af migranter og flygtninge.

Sammenlagt har EU nu givet Grækenland 401 millioner euro, svarende til tre milliarder kroner.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bag kulisserne: Flere partifæller...
bt.dk
Meghan Markles halvsøster afbrudt...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx