21/09-13 14:58

Gigant-storm rammer yndet dansk dykkerparadisGigant-storm rammer yndet dansk dykkerparadis

En kraftig tyfon river træer op og forårsager oversvømmelser på Filippinerne. Flere hundrede er evakueret.

storybild

En kraftig tyfon river træer op og forårsager oversvømmelser på Filippinerne. Flere hundrede er evakueret. (Billede: Polfoto)

Supertyfonen Usagi ramte lørdag den nordlige del af Filippinerne, hvor den flåede træer op af jorden, afbrød strømmen i store områder og tvang hundredvis af mennesker til at søge beskyttelse.

Det oplyser myndighederne i landet.

LÆS OGSÅ: Mudderskred begraver mexicansk landsby

Tyfonen forårsagede ligeledes store oversvømmelser flere steder og der blev rapporteret om jordskred i de nordlige provinser Benguet, Pangasinan og Tarlac.

Der er indtil videre ingen meldinger om tilskadekomne eller døde, men nødberedskabet siger, at man er forberedt på det værste.

Ifølge den britiske avis The Telegraph er stormen den kraftigste i år indtil videre på verdensplan.

Efter sin hærgen på Filippinerne satte den kurs mod Taiwan. Her ventes der op mod 1,2 meter regn. Over tusind soldater er sat ind for at bistå redningsarbejdet, der allerede er i gang. Næsten 2500 personer er blevet evakueret.

LÆS OGSÅ: Det vildeste regnvejr på vej - 300.000 huse evakueret

Tyfonen, der indeholder vindstød på op til 300 kilometer i timen, ventes at nå det sydlige Kina og Hongkong søndag aften eller tidlig mandag.

Myndighederne i Hongkong siger, at stormen udgør "en alvorlig trussel" mod byen, og at befolkningen skal forberede sig på mulige oversvømmelser.

Ifølge den amerikanske flådes tyfonvarslingscenter er Usagi ligeså stærk som en orkan i kategori 4.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx