22/10-14 08:57

Svensk avis: Russisk ubådsfartøj nærmer sig SverigeSvensk avis: Russisk ubådsfartøj nærmer sig Sverige

Et russisk skib med en hangar til mindre ubåde er angiveligt på vej mod svensk farvand, skriver svensk avis.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det russisk ubådsfartøj Professor Logachev nærmer sig angiveligt svensk farvand, skriver den svensk avis Expressen. Skibet er ifølge avisen udstyret med en "hangar til mindre ubåde".

Skibet skal have stævnet ud fra den russiske by St. Petersborg i weekenden og lå natten til onsdag tilsyneladende midt i Østersøen ud for Skåne, hvor det lå i nærheden af et hollandsk marinefartøj.

En talsmand for den hollandske marine afviser over for Expressen, at det forfølger det russiske skib.

Svensk forsvar drukner i tip: To nye observationer af 'ubåden'
Svensk forsvar drukner i tip: To nye observationer af 'ubåden'

Professor Logachev satte ikke direkte kurs mod Sverige, da det sejlede ud fra St. Petersborg. Det tog formodentlig sydover i retning af dansk farvand. Ifølge Expressen standsede skibet ud for den polske by Gdansk og den russiske enklave Kaliningrad, hvor den russiske Østersøflåde har sin base.

Professor Logachev er officielt et forskningsskib, og hovedopgaven er at "søge og undersøge forskellige undervandsobjekter" og at "gøre studier af havbunden".

Expressen erfarer, at skibet indgår i flåden i det statslige russiske selskab Polar Marine Geosurvey Expedition. Dette selskab kontrolleres af en af den russiske præsidents nærmeste medarbejdere, miljøminister Sergej Donskoij.

Russere afblæser ubådsjagt – men svenskerne fortsætter
Russere afblæser ubådsjagt – men svenskerne fortsætter

Det svenske forsvar oplyste tirsdag aften, at det har modtaget flere hundrede tip om en formodet ubåd i Stockholms skærgård. Men det er småt med interessante observationer, og kun to nye er kommet til, som vil blive undersøgt.

Avisen Dagens Nyheter skrev tirsdag, at forsvaret havde fået kontakt med "noget" under eftersøgningen tirsdag, men avisen kunne ikke fortælle hvad. Det svenske forsvar har ikke bekræftet oplysningen.

I det hele taget er der mange spekulationer i de svenske medier, og Aftonbladet kunne blandt andet fortælle, at et svensk marinefartøj fredag påsejlede en russisk sender i skærgården.

Sverige er på sporet af noget i jagt på ubåd
Sverige er på sporet af noget i jagt på ubåd

Aktionen i Stockholms skærgård har fundet sted siden i fredags.


/ritzau/NTB

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Koster kassen: Premier...
bt.dk
Gymnasieelever raser over rektor:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx