29/07-17 03:31; Opdateret: 29/07-17 04:37

Fastlåst Trump godkender nye sanktioner mod RuslandFastlåst Trump godkender nye sanktioner mod Rusland

USA's præsident har reelt ikke haft noget valg, og nu underskriver han et lovforslag om nye sanktioner.

storybild

En ny lov vil blandt andet begrænse Trumps mulighed for på egen hånd at ophæve eller lempe sanktioner mod Rusland. Reuters/Carlos Barria

Washington D.C.. USA's præsident, Donald Trump, vil underskrive et lovforslag om at indføre nye sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea, oplyser Det Hvide Hus.

Loven blev godkendt i Senatet tirsdag, men da Donald Trumps regering har været skeptisk over for sanktionerne, har det været uvist, om præsidenten ville underskrive forslaget.

Men det vil han altså, oplyser talskvinde Sarah Huckabee Sanders ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Præsident Donald J. Trump læste de tidlige udkast til lovforslaget og forhandlede nogle afgørende elementer af udkastet, siger Sarah Huckabee Sanders i en pressemeddelelse.

- Præsidenten har nu gennemset den endelige version, og baseret på dens lydhørhed over for forhandlingerne har han tænkt sig at underskrive den, fortsætter Sanders.

Natten til fredag dansk tid stemte et overvældende flertal i Senatet for at skærpe USA's sanktioner mod de tre lande. Tidligere på ugen havde Repræsentanternes Hus gjort det samme.

Dermed var det op til præsidenten, om de økonomiske sanktioner skulle vedtages.

Men Trump tøvede i første omgang.

Loven vil nemlig blandt andet begrænse Trumps mulighed for på egen hånd at ophæve eller lempe sanktioner mod Rusland.

Præsidenten har dog ikke haft meget manøvrerum.

Hvis han havde nedlagt veto mod forslaget, ville det kunne ophæves, ved at to tredjedele af repræsentanterne i Senatet og Repræsentanternes Hus stemte for det.

Sanktionerne er særdeles populære i Trumps eget parti, Republikanerne, der i overvældende grad stemte dem igennem Kongressen.

Det har betydet, at Trump næppe har haft et valg.

Sanktionerne skal ses som en løftet pegefinger over for Rusland, der beskyldes for at blande sig i det amerikanske præsidentvalg sidste år og for militære aggressioner i Ukraine og Syrien.

Rusland reagerede allerede inden Trumps beslutning på Kongressens vedtagelse af loven.

Russerne beordrede fredag amerikanerne til at sende 200-300 amerikanske diplomater i landet hjem, så der kun er 455 tilbage i landet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Medie: Brøndby jagter tysker med...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
'Har du også prøvet at begå klassisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx