Af Ritzau - 05/01-17 11:46

Unge mishandler udviklingshæmmet og filmer det til FacebookUnge mishandler udviklingshæmmet og filmer det til Facebook

Fuck Donald Trump råber fire sorte i Chicago, der bortfører hvid udviklingshæmmet i et døgn og mishandler ham.

storybild

Forbrydelse mod udviklingshæmmet blev streamet direkte på Facebook. (Billede: Reuters/Dado Ruvic)

En voldelig og makaber direkte video på Facebook har fået politiet i den amerikanske storby Chicago til at anholde fire unge.

På videoen ser man en ung hvid mand bagbundet og med tape for munden, der bliver udsat for for vold og ydmygelser, mens man kan høre en af overfaldsmændene råbe "fuck Donald Trump" - navnet på USA's kommende præsident.

Den bagbundne mand, der er hvid, beskrives som udviklingshæmmet. De fire, der holder ham spærret inde i et lille rum, er alle sorte. Det er to mænd og to kvinder.

På videoen, der blev streamet direkte på Facebook, kan man se, hvordan en af de fire skærer en del af den tilfangetagnes hovedbund væk - tilsyneladende for at få det til at ligne en skalpering. Imens grines der højt.

Gentagne gange trues ofret med at blive udsat for mere vold og flere ydmygelser. Politiet antager, at de har holdt den unge mand indespærret i et døgn.

- Fuck hvide mennesker, lyder et andet af de udbrud, der kommer fra bortførerne.

Den tilredte udviklingshæmmede mand blev senere fundet omtåget på gaden. Han blev straks indlagt på et hospital til observation, men er siden udskrevet.

- Det er til kaste op over, siger Chicagos politimester, Eddie Johnson. Han fortæller, at den unge mand er traumatiseret efter sin oplevelse, og at kriminalpolitiet har haft svært ved at afhøre ham.

Politiet har endnu ikke afgjort, om de fire sortes behandling af den unge mand udgør en hadforbrydelse, eller om der ligger politiske motiver bag.

Man forsøger fortsat at finde ud af, hvor han blev bortført.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx