18/10-14 10:36

Jagten på formodet ubåd i svenske farvande fortsætterJagten på formodet ubåd i svenske farvande fortsætter

Forsvarets fartøjer og helikopter fortsætter jagten på en formodet, fremmed ubåd i Stockholms skærgård.

storybild

Her ses Jonas Wikström fra den svenske flåde til det første pressemøde, der blev afholdt omkring beredskabet. (Billede: Polfoto)

Sveriges militær har natten igennem ledt efter en formodet ubåd i og omkring Kanholmsfjärden i Stockholms skærgård, der består af mange tusinde småøer, rev og skær ud fra hovedstaden.

Eftersøgningen forsætter i løbet af lørdag.

Fredag kom det frem, at det svenske forsvar har oplysninger om, at der er fremmed undervandsaktivitet i Stockholms skærgård.

Der er derfor iværksat en aktion med fly og helikopter i området, der er stærkt trafikeret.

Svensk forsvar i alarm over ubåd-mistanke
Svensk forsvar i alarm over ubåd-mistanke

- Det kommer til at fortsætte, indtil vi synes, at vi er færdige. Vi forsøger nu at verificere de oplysninger, vi fik i går, som vi mener kommer fra en troværdig kilde, for at se om der findes substans i dem eller ej, siger Jesper Tengroth, pressemedarbejder i det svenske forsvar.

Fredag var den eneste melding fra forsvaret, at oplysningerne om undervandsaktiviteten kommer fra en troværdig kilde.

Et par hundrede mennesker fra forskellige værn deltager i operationen.

Ifølge en fotograf for Aftonbladet er der tale om 15 krigsskibe og et stort antal mindre fartøjer, som deltager i operationen.

CIA er kommet på twitter - og deres første tweet er genialt
CIA er kommet på twitter - og deres første tweet er genialt

Forsvarsminister Peter Hultqvist siger til Svenska Dagbladet, at han vil have en større åbenhed omkring sådanne krænkelser.

- Jeg vil have mere åbenhed om krænkelser og lignende hændelser. I Finland informerer man direkte om krænkelser, og det er et af de lande, vi nu ser på i regeringen, siger Hultqvist.

Det vides endnu ikke, om den fremmede undervandsaktivitet stammer fra et bestemt land. Under Den Kolde Krig skete der gentagne gange fremmede ubådskrænkelser af svensk farvand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx