Af Bo Norström Weile - 18/07-15 09:13

Bilbombe dræber mindst 100 under eid-fest i IrakBilbombe dræber mindst 100 under eid-fest i Irak

Selvmordsangreb i Irak, som Islamisk Stat hævder at stå bag, koster 100 mennesker livet, skriver Reuters.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

En bilbombe har fredag slået flere end 100 mennesker ihjel, heriblandt børn, på et travlt marked i en irakisk by ved navn Khan Bani Saad cirka 30 kilometer nord for hovedstaden Bagdad.

Det skriver Reuters, der angiver politiet og hospitalsfolk som kilder til dødstallet.

Auditørkorps undersøger udlevering af Irak-fanger
Auditørkorps undersøger udlevering af Irak-fanger

Bomben gik ifølge udenlandske nyhedsbureauer af forud for eid-festen, som markerer afslutningen af fastemåneden ramadan.

Der er dog fortsat usikkerhed om dødstallet.

Hvor nyhedsbureauet Reuters rapporterer, at mindst 100 personer blev dræbt, er tallet lavere ifølge andre medier. Det tyske nyhedsbureau dpa rapporterer om mindst 86 dræbte og 116 sårede, mens AFP skriver, at 35 er omkommet.

Kort tid efter angrebet har Islamisk Stat ifølge Reuters oplyst på det sociale medie Twitter, at gruppen står bag. Den har også tidligere udført lignende angreb i området, selvom dette ifølge Reuters er et af de mest dødbringende.

Den militante, sunnimuslimske gruppe angiver, at målet var shiamuslimer.

Forsvaret: Dokumenter om krigsfanger er blevet væk
Forsvaret: Dokumenter om krigsfanger er blevet væk

Trods risiko for dødsstraf: Danske officerer udleverede irakere
Trods risiko for dødsstraf: Danske officerer udleverede irakere

Sunnimuslimer markerer eid fra fredag, mens festlighederne for shiitter først går i gang lørdag, skriver AFP. Markeder er op til festdagene ofte proppet med mennesker, der gør sig klar til store familiesammenkomster.

Flere bygninger kollapsede under angrebet.

Efter eksplosionen gik flokke af vrede mennesker ifølge Reuters amok og smadrede i sorg og frustration vinduer i biler, der holdt parkeret i nærheden.

Eksplosionen var så voldsom, at flere kropsdele endte på omkringliggende bygningers tag, og Islamisk Stat skriver i en erklæring, at bilbomben bestod af tre ton sprængstof.

- Nogle mennesker bruger grøntsagskasser til at samle ligdele fra børn sammen, siger politimajor Ahmed al-Tamimi til Reuters fra pladsen, hvor eksplosion fandt sted.

Trods mistanke om tortur: Regeringen stopper undersøgelser af krigsfanger
Trods mistanke om tortur: Regeringen stopper undersøgelser af krigsfanger

Han beskriver sceneriet på markedet som "ødelæggende" at se på.

Ifølge en talsmand fra det lokale politi arbejder redningsfolk på at bjærge lig ud fra murbrokkerne.

Særligt kvinder og børn skulle være blandt ofrene.

FN meddelte tidligere på måneden, at flere end 15.000 civile er blevet dræbt i den væbnede konflikt i Irak fra januar 2014 til april i år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx