Af Mads Brandsen - 26/09-17 16:56

Præsidenten holdt tale for hele verden - men det er datterens opførsel i baggrunden, alle taler omPræsidenten holdt tale for hele verden - men det er datterens opførsel i baggrunden, alle taler om

Datteren af Aserbajdsjans præsident stjal billedet under en stort anlagt tale - episoden debatteres heftigt på sociale medier

storybild

(Billede: EDUARDO MUNOZ)

Aserbajdsjans præsident talte forleden for verdens ledere under FN's generalforsamling i New York.

Her talte præsident Ilham Alijev blandt andet om de konflikter, Aserbajdsjan har haft med nabolandet Armenien – men det er slet ikke hans budskab, der siden har fået sociale medie-brugere til at dele klippet med hans tale.

Det er derimod hans 33-årige datter Leyla Aliyeva, der sad på tilskuerrækkerne og var meget optaget af at tage selfies. Imens følger moren Mehriban, der sidder ved siden af, grundigt med i talen, som handlede om en af de mørkeste sider af landets historie.

»26. februar 1992 begik Armenien krigsforbrydelser. De dræbte 613 fredelige indbyggere i Khojaly. Blandt dem 106 kvinder og 63 børn,« lød det fra Aserbajdsjans præsident, hvorefter kameraet vender sig mod datteren, der sidder med mobilen.

Khojaly-massakren, der fandt sted under Nagorno-Karabakh-krigen, blev ifølge Human Rights Watch udført af armenske soldater, der formentlig fik hjælp af russiske styrker.

Men det interesserede altså tilsyneladende ikke præsidentens datter. Ifølge Daily Mail lykkedes det hende kun at koncentrere sig om talen i to minutter, før hun tog mobilen frem og begyndte at forevige sig selv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx