Af Ritzau - 30/03-17 09:00; Opdateret: 30/03-17 09:44

EU lover at føre klimakampen videre sammen med KinaEU lover at føre klimakampen videre sammen med Kina

EU-kommissær siger under besøg i Beijing, at man ikke længere kan regne med USA's regering i klimasagen.

storybild

Selv om præsident, Donald Trump ønsker mere kulkraft, så er EU og Kina villige til at føre klimakampen videre uden USA. Her et kulfyret kraftværk uden for Delta i den amerikanske stat Utah. (Billede: Scanpix/George Frey)

Kina og Europa er nødt til at vise fælles lederskab i bekæmpelsen af klimaforandringer. Det siger EU's klimakommissær Miguel Arias Cañete under et besøg i Beijing.

Kina og EU kan ikke længere regne med, at USA under præsident Donald Trump vil deltage, mener han.

- Vi vil ikke slække på det, selv om USA for øjeblikket glider af på, hvad det tidligere har forpligtet sig til, siger Cañete på et pressemøde efter møder med kinesiske embedsmænd.

Kina og Europa er fortsat fast besluttet på at gå videre i kampen mod den globale opvarmning, fastslår han.

Præsident Donald Trump underskrev tirsdag et dekret, som aflyser en lang række indgreb, som den tidligere Obama-regering satte i værk for at reducere USA's CO2-udledninger.

Trump sagde, at han vil leve op til et løfte om at styrke den amerikanske kulindustri. Samtidig drog han de internationale klimaaftaler i tvivl.

Tidligere præsident Barack Obamas plan om renere energiproduktion betød, at kraftværker skulle reducere deres udledning af CO2 betydeligt.

Det bidrog til, at Kina og USA, som er de to lande, der udleder flest klimagasser, i 2014 kunne love hinanden at handle. Det bidrog afgørende til, at der i Paris i december 2015 kunne indgås en banebrydende global aftale om at begrænse den globale opvarmning.

Målet er at holde den globale opvarmning under to grader i forhold til tiden før industrialiseringen i 1800-tallet.

Der er blandt klimaforkæmpere bekymring for, at Trump vil trække USA helt ud af Paris-aftalen.

- Der er en oplagt risiko for, at USA kunne bevæge sig væk fra den delikate balance, som landene tilsluttede sig i Paris, siger Li Shuo, der er klimarådgiver for miljøorganisationen Greenpeace i Kina.

- Det kan give noget besvær, og hvis EU og Kina igen kan bekræfte deres vilje til at afslutte denne proces, så vil det sende et stærkt politisk signal, understreger han.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx