Af Berit Hartung - 25/08-17 15:44

Trump i kæmpe kovending efter dette gamle foto af kvinder i miniskørter Trump i kæmpe kovending efter dette gamle foto af kvinder i miniskørter

Det var angiveligt et foto af afghanske kvinder i miniskørter, der fik den amerikanske præsident til at ændre holdning til krigen i Afghanistan.

storybild

(Billede: 0001561)

Da Donald Trump var præsidentkandidat  i en ikke så fjern fortid, tordnede han gang på gang mod krigen i Afghanistan. Han talte om krigen som 'spild af vores penge' og 'en total katastrofe'. Han proklamerede, at 'vi burde forlade Afghanistan omgående.'

Nu er det Trump, der sidder ved skrivebordet i Det Ovale Værelse, og i denne uge kom der helt andre toner fra Det Hvide Hus. Mandag meddelte præsidenten, at USA er klar til en langt mere aggressiv jagt på terrorister i Afghanistan og vil sende nye tropper til landet.

Washington Post skriver, at det var præsidentens sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster, der i sit forsøg på at overbevise Trump i fornuften i at blive i landet, viste præsidenten et billede fra 1972, hvor tre unge afghanske kvinder kommer gående i miniskørter gennem Kabul.

Ved at vise Trump, hvordan kvindesynet var i landet for blot 45 år siden, forsøgte McMaster at få præsidenten til at indse, at den vestlige kultur kan vende tilbage til landet, hvis han sender flere amerikanske soldater til det krigshærgede land.

Den nu fyrede chefstateg Steve Bannon kæmpede - ifølge flere amerikanske medier - i sin tid i Det Hvide Hus en hård kamp mod McMaster i et forsøg på at forhindre, at Trump øgede antallet af troppe fra de nuværende 8400.

Blot få dage efter, at Bannon fik en fyreseddel, annoncerede præsidenten, at han nu går fuldt ind i kampen for at vinde krigen i Afghanistan.


Trump har endnu ikke sagt noget om, hvor mange flere amerikanske tropper, han vil sende af sted.

»Det amerikanske folk er trætte af krig uden sejr. Jeg deler det amerikanske folks frustrationer. Til sidst vil vi kæmpe, og vi vil vinde,« sagde præsidenten.

Argumentet om, at amerikanerne ikke må lade Afghanistan blive et tilflugtssted for terrorister, vejer også tungt for Trump. Han afviser nu tanken om at trække tropperne hjem og overlade deres opgaver til private sikkerhedsfirmaer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx